Glasvegas
A Snowflake Fell (And It Felt Like A Kiss)
Sony BMG |
Udkom 8. december 2008 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
4,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Flot jule-ep: Glasvegas med mørk englelyd
Kun en måned efter at de albumdebuterede, er Glasvegas klar med en ep helliget julen. Den er igen båret af frontmand James Allens skotske accent, og det er svært ikke at falde for hans udtale af ordet "Christmas". Det korte åbningsnummer Careful What You Wish blander fint 60'er-pop med salmelyd, inden Fuck You, It’s Over spolerer ethvert optræk til julehygge. Her leveres svadaer som ” fuck you – it’s over” og ”You are dead to me” med tung og dyster klang. Please Come Back Home er ligeledes en mørk sag, der trækker veksler på både Echo & The Bunnymen og Joy Divisions Atmosphere. I det mere julede hjørne er Cruel Moon, med linjen ”It’s Christmas Evening and I’m out on the street”, og titelnummeret begge numre bygget på klaver drysset med klokkespil som nyfalden sne. Ep'en rundes af med en udgave af Silent Night, med stort ekko og medfølgende kirkeklang, der glider over i en latinsk udgave af samme nummer. Det er lidt mere ensformigt end albummet, og spilbarheden i januar er nok mindre. Til gengæld bør den være en sikkert tilbagevendende julefornøjelse.










Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.