Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Maj-Britt Kramer Trio
Trio

Calibrated | Udkom 12. november 2008
Anmeldt af Ivan Rod
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Melodisk, minimalistisk instrumentalalbum fra dansk jazztrio

Hvem kender ikke musikstykket I Danmark Er Jeg Født af Poul Schierbeck? Det er et af de mest iørefaldende musikstykker i den store danske sangbog. Og dermed også et så etableret musikstykke, at der skal ekstraordinære greb til for at forny det og fastholde respekten for dets eksisterende kvaliteter. Men dét greb formår den danske jazzpianist Maj-Britt Kramer at tage om stykket! Og dermed løfter hun og hendes trio – der i øvrigt består af Jens Skou Olsen og Benita Hastrup – stykket op i et gribende luftlag, hvor det bare vokser til den største skønhed. At trioen kan tage det greb om stykket, er i sig selv al ære værd. Men det helt særlige ved det i øvrigt minimalistiske instrumentaljazzalbum fra trioens side er, at de følgende numre holder niveauet. Maj-Britt Kramer Trio formår at svinge sig i lianerne mellem eksempelvis Johan Sebastian Bach og Niels W. Gade på den ene side og egne kompositioner på den anden side. Det er som om, de tre musikere har aftalt at skære udtrykket ind til benet, at simplificere, og dermed rammer trioen et umiddelbart tilgængeligt, meget melodisk udtryk, som dog stadig har kant.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.