Slipknot
KB Hallen, København,
torsdag d. 13. november 2008
Foto: Henrik Reerslev
| GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
5,67 stjerner i snit (efter 3 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Maskeret hjernevask
De maskekældte metalpsykopater i Slipknot og deres hæsblæsende heavy-cirkus gav torsdag en opvisning i sand musikalsk brutalitet, da de flæsede ørerne på publikum i en udsolgt KB-Hallen.
Med Iowa-bandets fremragende album "All Hope Is Gone" var selvtilliden da også i top hos Corey Taylor og resten af den maskebærende flok, der fra start lovede publikum "were gonna rip your fucking heads off". Så var takten i høj grad slået an til det bizarre band, der lagde ud med en lydstyrke, som ville kunne gøre selv Lemmy imponeret.
Men desværre var det allerede tydeligt, at KB-Hallens beton slet ikke har de akustiske kvaliteter til at rumme ni mands kompromisløse lydterror, så en stor del af koncertens indledende akkorder druknede fuldstændig i ukendelig skramlen fra de enorme højtalere. Des Moines-drengene fik dog justeret på højtalerne lige inden "Before I Forget", så det fremragende nummer heldigvis ikke druknede i betonlarm, men Slipknot skuffede ved at levere alt for få numre fra deres nye plade. Vi fik "Psycosocial" og "Dead Memories", men man savnede i høj grad sange som "Sulfur" og titelsangen fra bandets fjerde og nyeste album "All Hope Is Gone".
Aftenens set var dog fyldt med andre metaltræffere som "Duality" og "(sic)", der næsten kunne få sportshallen sortklædte masse til at glemme savnet af riff-kongerne Machine Head, der desværre måtte aflyse tidligere på dagen på grund af sygdom.
Flere gange var det dog som sædvanlig med Slipknot svært at finde ud af, præcis hvor på scenen man skulle rette blikket, da alle ni medlemmer konstant var i gang med nye, bizarre optrin, der blandt andet inkluderede et baseballbat, flyvende trommestikker og andre gøgleragtige påfund.
Klovneriet til trods, så har melodierne altid været Slipknots store styrke, og bandets intensitet torsdag aften var helt uforlignelig, når man eksempelvis sammenligner med, hvor upersonlig en koncert Disturbed for et par uger siden leverede ligeledes i KB-Hallen.
Her var det helt anderledes med maskemændene, hvor stemning fra start til slut var på kogepunktet, selv for det publikummer, der var blevet blæst op ad salens udgange i løbet af koncerten. Men man kan kun ærgre sig over, at KB-Hallens betonfundament endnu engang formåede at stritte modigt imod og spænde ben for flere af bandets melodiske passager i eksempelvis "Duality". Energien og den insisterende vilje var dog nok til at bære Slipknot tørskoet gennem en koncert, der mere fremstod som en magtdemonstration frem for en musikalsk oplevelse.













15-11-08 02:46 | Besvar
du burde stå oppe i fronten!!!!!!
hovsa, det var vist ikke fredag de spillede, men torsdag!?
15-11-08 11:21 | Besvar
15-11-08 12:04 | Besvar
16-11-08 12:51 | Besvar
det er det første anmelderen har skrevet... så soldier37, jeg har ret :)
16-11-08 16:22 | Besvar
25-11-08 11:19 | Besvar
27-11-08 12:15 | Besvar
http://metal-revolution.com/plugins/content/content.php?content.1793
08-07-09 11:31 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.