Anmeldelse / Live / Onsdag d. 12-11-2008 kl. 00:00

CSS
med Oh Land, Lille Vega, København,
fredag d. 14. november 2008

Anmeldt af Nadia Parbo
Foto: Christain Hjorth Øhlenschlæger

GAFFA		3 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

CSS havde størst succes med det tidlige materiale

På hvad der nærmest kan kaldes rekordtid er det brasilianske band CSS gået hen og blevet rockstjerner. Deres første album var et stramt et af slagsen under navnet Cansei de Ser Sexy, der på dansk kan oversættes til "Træt af at være sexet", hvor CSS er en forkortelse deraf. Efterfølgeren "Donkey", der udkom i år, var mere rock og mindre pop. Mere guitar og mindre keyboard. Men nerven var sværere at høre, og sangene lignede mere hinanden end på gennembrudsalbummet.

Denne aften var det da også sangene fra det første album, der stod stærkest, både hos band og publikum. Især hits som "Music is My Hot, Hot Sex" og "Let's Make Love And Listen To Death From Above" er efterhånden små undergrundsklassikere, og dem, som folk bedst kan huske med glæde. Det kunne også tydeligt mærkes på entusiasmen, da disse blev spillet sidst på aftenen.

Men lad os starte fra starten. Den var nemlig forrygende. CSS har altid været svære at sætte musikalsk i bås, og startede herved også koncerten med en omgang æstetisk støj, der langsomt forvandlede sig til de velkendte toner af det, der efterhånden er blevet til deres helt egen lyd. Hermed fik publikum både dansabel elektrorock for alle pengene, men desværre også, hvad der bedst af alt kan beskrives som larm. Problemet med det sidste album, og derfor også koncerten, er nemlig, at det alt for ofte fortaber sig i trivielle melodier, der derfor er umulige at huske i lang tid efter gennemlytning.  Koncerten i Lille Vega var et offer for denne problematik, da sange som "Rat is Dead (Rage)" og "Beautiful Song" flød ud i en grød, der aldrig kom op over det middelmådige. Instrumenterne faldt simpelthen over hinanden, og desværre var styrken på mikrofonen heller ikke høj nok, så den flyvske forsanger Lovefoxx vokal tit blev druknet i guitarriff. Det var ikke helt og holdent bandets skyld, men ikke et plus for til tider usammenhængende lyd. Hvis man som tilskuer ikke kendte musikken inden koncerten, var det en dårlig introduktion. 
 
Derfor var det et held, at meget af det ældre materiale blev spillet, og derved beviste CSS, at de alligevel er et band at holde øje med i fremtiden. Her blev der spillet skarpere, men med den simple og effektive sangskrivning, der ligger som grundlag for bagkataloget, er det heller ikke en svær opgave. Det var også tydeligt, at det var dette materiale, der vækkede mest begejstring hos det festklædte publikum, der stadig virker, som om de holder mest af sange som de to førstnævnte samt "Alcohol" og den særdeles catchy "Alala". Med det in mente var det en skam, at "Believe Achieve" fra seneste album blev ignoreret, da netop den sang søger tilbage til de relativt gamle rødder, der fik CSS og hjemlandet Brasilien på det moderne, musikalske landkort.

Oh Land
Supportnavnet var de danske Oh Land, som var en bizar blanding af musik og rekvisitter. Undertegnede kunne ikke lade være med at blive så fascineret af musikernes bevægelser (og tanken om, hvor lang tid de har øvet sig på at bevæge sig i takt), at musikken på det nærmeste blev sekundær. Det ville måske have været bedre som installationskunst.

Derudover var det dejligt at høre noget nytænkende inden for dansk musik, der har hældet vel meget til indie-tendensen de seneste par år. Oh Lands underspillede triphop – ja, det bliver stadig lavet – var en stille fryd, og ikke mindst Nanna Øland Fabricius' kælne vokal ledte tankerne tilbage på Portisheads bedste år. Som en optakt til CSS var det et godt musikalsk valg, da Oh Land lyder netop, som CSS ville have gjort, hvis de ikke var så fyldt med energi og ballade.

Det var bare en skam, at rekvisitter og lige lovlig meget teater skulle gå hen og overskygge selve musikken.

(Tre stjerner)