Peter Sommer
Pumpehuset, København,
lørdag d. 15. november 2008
Foto: Christian Hjorth
| GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
To inderlige timer med den rockende trubadur
Rummet var mørkt, scenen lyst op, røgmaskinerne på overarbejde og Peter Sommer, han var intet mindre end vidunderlig. Den 06.10.08. udkom det tredje udspil ”Til Rotterne, Til Kragerne, Til Hundene” fra den danske trubadur. Albummet bliver ikke kaldt det tredje i rækken, men det første rockudspil, og det var også i den ånd, aftenens koncert forløb. Bassen var tung, stemmen stor, og udtrykket havde en særlig råhed over sig, hvilket klædte Peter Sommer enormt godt. Allerede med aftenens første nummer ”Til Rotterne, Til Kragerne, Til Hundene” var publikum fanget, og selvom Pumpehuset nåede tropiske temperaturer til tider, var de med hele vejen.
Med et velspillende band i ryggen og en uhyggeligt godt sammensat trackliste underholdt Peter Sommer i to timer, og det var ikke i nærheden af at være for lang tid. Koncerten bød på nye såvel som gamle numre, og blev alle leveret af en rolig og koncentreret Peter Sommer, der både havde overskud til at fortælle anekdoter og skabe en gennemgående god stemning i lokalet. Koncerten var delt op i to sæt, af i alt 16 numre og et ekstranummer, afbrudt af en god gammeldags rygepause. Det første sæt bestod blandt andet af ”Hærværk” og ”2 Bække Små” fra det nye album, hvor Peter Sommers nye udtryk kom til sin ret. Begge numre var præget af stor intensitet, og Sommers dybe stemme sneg sig ind under huden.
Nu har Peter Sommer efterhånden nogle seriøse hits på bagen fra de to foregående album, og de var da heller ikke lagt i lommen denne aften, men det var det nye album, der skulle slå sine folder, og den var publikum med på. Alle numre blev modtaget med stor entusiasme og lange bifald. Der blev endda plads til ”Tavs, Hvor Andre Skriger”, et nummer, der ikke har fundet vejen til det nye album, og det var faktisk et af aftenens bedste. Publikum summede lidt i begyndelsen, men som nummeret skred frem, lagde der sig en ro over Pumpehuset. Peter Sommer stod nærmest ubevægelig på scenen og lod sin stemme fylde lokalet og kræve opmærksomhed. Dette er ret godt billede på hele koncerten; Peter Sommer gav publikum lyst til at lytte.
Aftenens andet sæt var ligeså smukt sammensat som det første og med den lille pause, vendte både Peter Sommer og publikum tilbage med stor energi. Her blev der plads til ”Sandhed Nr. 502” fra det nye album, der fik hele Pumpehuset til at rokke hovederne i takt, og ”8-6-6-0” fra 2006 albummet ”Destruktive Vokaler” demonstrerede igen, den inderlighed Peter Sommer udviser.
Peter Sommer takkede af med ekstranummeret ”Rødt Kort”, der efterlod et feststemt publikum, hvor af nogle stadig sang videre nede i garderoben. Et lille minus ved denne aften var den heftige lyssætning. Scenen var badet i lys under det meste af koncerten, og det var lidt en skam, for det gjorde Peter Sommer og band nærmest ansigtsløse. Det er ærgerligt, når udtrykket er så gribende, at det ikke er muligt at se manden i øjnene.









Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.