Tynd pop og unødigt cd-skift

Beyoncé har to sider af sin personlighed. En dybsindig, eftertænksom og følsom og så den anden den vilde og festlige, som hun har døbt Sasha Fierce. Hvor originalt! Originaliteten fortsætter, for hun har, helt unødigt, valgt at respræsentere sin pæne side på den ene skive og den intense på den anden. Gab. Ud over at konceptet er kedeligt, så er den første skive fyldt med, nej vent lidt, fyldt er ikke rigtigt, for der er kun seks skæringer, men nogle sløve ballader grænsende til folk-musik. Det er Beyoncé og akustisk guitar på supertynde produktioner, leveret af bl.a. Stargate og skrevet af bl.a. Babyface, men uden nogen form for opsigtsvækkende kant. Beyoncé synger selvfølgelig godt, men med hendes talent forventer man mere end bare skønsang. På den anden skive er Beyoncé/Sasha også langtfra i form. Selvom der er skruet en del mere op for tempoet, så er det en tynd gang pop, vi præsenteres for, og vokalpræstationen er umådeligt jævn uden imponerende fraseringer eller interessante arrangementer, som vi kender Beyoncé for. Igen er der kun fem numre. Det vil sige 11 numre ialt på 2 cd’er, hvoraf ingen gør noget særligt væsen af sig. Der findes en deluxe-udgave med 16 numre, så det her er i virkeligheden bare en forsmag på det egentlige album. For at det ikke skal være løgn, kan man få endnu to ekstra-numre med, hvis man køber på Itunes. Forvirret? Beyoncé har været med at skrive samtlige numre på dette navlepillende ”dobbelt-album” og altså gravet dybt for at give os begge sider af sin komplekse personlighed. Resultatet er det ringeste udspil fra både Beyoncé og Sasha til dato. Tid til en genforening?