Veto og Spleen United
KB Hallen, København

Det var som om folk var kommet for at feste. Klædt på til koncert og også til efterfølgende efterfest arrangeret af Veto og Spleen United på Søpavillonen. Men også klædt på til at løfte KB Hallen. Med gentagne håndtegnsanerkendelse løftede arme, hop på stedet og tenderende rave-agtig pakhusstemning, skulle det vise sig.

Veto lagde for med et velvalgt sæt.

"Blackout", "Shake" og "Built To Fail" var fornemme eksempler på numre, der med markante dansable synthflader bidrog til at få folk op på mærkerne. De fik også klassikere som "You Are A Knife" og "Can You See Anything?", og så varierede Århus-kvintetten hastigheden ved at smide de to mere balladeprægede numre "Spit It Out" og "From A To B" ind midt i sættet. Det efterlod et anderledes indtryk af at ville aflevere en mere organisk sang-pakke. Et udmærket valg.

Trods en smule rungende fornemmelse fra guitar, bas og synthesizer var lyden alt i alt godkendt i et udsolgt KB Hallen, og Troels Abrahamsens klare og karismatiske letsvævende stemme fandt sig - som næsten altid - fint til rette oven på et ekstremt tight spillet trommearbejde fra Mads Hasager og lækre næsten postpunk-inspirerede guitargange og distortion fra David Krogh Andersen.

Derfor var det ærgerligt, at Troels Abrahamsen snakkede mellem hvert nummer i det ordinære sæt. "Måske er vi mere nervøse end nogensinde før, måske lige undtagen Roskilde" sagde Troels Abrahamsen efter "Spit It Out". Måske var det derfor, at der også faldt ligegyldige mellemnumre-kommentarer som "Tusind tak, kan I holde varmen? Det er lidt koldt heroppe". På den måde brød han ærgerligt nok stemningsopbygningen ned mellem hvert nummer.

I stedet kunne instrumentale direkte overgange have løftet publikum. Tænk eksempelvis hvis det fængende tema i aftenens andet nummer "We Are Not Your Friends" var blevet holdt i et jammende flow, mens Troels Abrahamsen sagde et par ord, løftede publikum med armene og det hele gled over i næste nummer.

Under Vetos seks numre lange ekstra-sæt - denne gang uden snak - kunne man aflæse forskellen. Her kogte det, så det var ved at koge over. Det var decideret berusende. Numrene tog hinanden i hånden, og der blev bygget ovenpå. Gennem seks numre så og hørte vi, hvad Veto så ofte før har evnet i så ekvilibristisk grad: At løfte en stemning og få folk til at holde varmen. De burde have fået 4,5 stjerner, men da der skal afrundes, ender det på 4 store stjerner i stedet.

In peak fitness condition

Det er altid lettere at fortsætte aftenen på en etableret god stemning end at skabe den. Det skal man huske, men Spleen United evnede ikke blot at tage festen højere. Med et modent, tight touch og et målrettet fokus lykkedes det at få tilskuerne aktiveret ind i deres dynamiske synth-rock lige fra startskuddene "66" og "High Rise". Denne aften foldede de den koncertoplevelse ud, man altid har kunnet håbe, de havde i sig.

Ligeså udadvendte Veto oftest synes at forekomme under koncerter, ligeså introverte kan Spleen Uniteds dystopiske drømmeunivers som oftest forekomme. Men ikke i aften. Væk med afstanden, ind med nærværet.

Tankerne blev snarere ledt i retning af Depeche Mode end 2 Unlimiteds flade 90'er-dancestemning. Sidstnævnte som bandet tilsyneladende har været inspireret af på seneste udgivelse "Neanderthal".

Det stilistisk velkendte helt enkle halvbuelys bag bandet havde ikke ændret sig. Nærmest som en tro hengivenhed af inspiration fra den simple - men kraftfulde - opsætning Kraftwerk ofte benyttede sig af.

Denne aften var Spleen United så sandelig "A company you can't let go", og lykkeligvis skulle intet spolere denne forrygende aften - som det omvendt var tilfældet under den altfortærende instrumentafbrydelse til bandets natteforestilling i Arena-teltet på Roskilde Festival. Numrene blev denne aften af og til hevet op på de kendetegnsagtige 5-7 minutter, men kun for at springe hurtigt videre. Og så havde drengene en overraskelse i ærmet.

Det nye og ekstraordinært lovende nummer "Skate Song" med djævelsk stemningsdannende guitargang, dommedagsklokker a'la AC/DCs Hells Bells-intro og en primal trommerytme sendte publikum i hypnose. At Spleen United er kendt for ikke at snakke med publikum blev vendt til en styrke denne aften, og dette nummer var et perleeksempel på hvorfor. Dertil kom, at forsanger Bjarke Niemann havde tag i masserne med sine messende "kom så" og hoppen. Det lykkedes for alvor bandet at lade musikken tale.
(5 stjerner)

Højstemt kunne flere af aftenens tilskuere sive afsted til dj-sæt og optræden fra "The Wong Boys" på Søpavillonen arrangeret af aftenens to bands. Denne koncert i KB-Hallen var en ret formidabel optakt.