Anmeldelse / Live / Fredag d. 21-11-2008 kl. 00:00

Wolf Parade
Lille Vega, København,
torsdag d. 20. november 2008

Anmeldt af Lars Rønn Olsen
Foto: Jacob Dinesen

GAFFA		5 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Alt lykkedes for Wolf Parade på denne torsdag aften i indie-rockens tegn

På denne torsdag aften i indie-rockens tegn, hvor København havde besøg af både The Dodos, MGMT, Veto + Spleen United og Wolf Parade, var de fleste nok i syv sind om, hvor de skulle befinde sig. Og med imponerende tre ud af fire ovennævnte koncerter udsolgt, skulle der tænkes hurtigt. En ting er dog sikkert: man var ikke gået forkert, hvis man fandt sig selv i Vega i selskab med Wolf Parade.

Efter en usigelig ringe præstation af det svenske support-band Dag För Dag var publikum mere end klar til kvalitetsmusik, hvilket vel egentlig betyder, at svenskerne pr. definition var et godt opvarmningsvalg. Wolf Parade fik i hvertfald en modtagelse, der sjældent er set varmere.

Med hittet ”You Are A Runner And I Am My Father’s Son” fra Wolf Parades skamroste 2005-debut blev der fra første øjeblik lagt i ovnen til en mindeværdig aften. I teorien et optimalt første nummer, der i adrenalinens navn ikke blev helt så tight som forventet, men som stadig formåede at hæve stemningen. Lige derefter skyder bandet overraskende sit andet store es af, nemlig ”Soldier’s Grin” fra seneste opus, og man begyndte så småt at tvivle på, om Wolf Parade kunne holde fast i publikum en hel koncert med denne taktik.

Men vi blev klogere. Wolf Parade er ikke blot et eminent band, der i den grad mestrer de melodiske og rytmiske aspekter, men også et band, der er så priviligeret at besidde hele to musikalske unikummer i Spencer Krug og Dan Boeckner. Med den passende variation mellem de to vokaler kørte bandet en time og tyve minutter hjem, uden på noget tidspunkt at kede eller skuffe publikum. Hver sang fik en respons, som var det P3-hittet, vi alle havde ventet på, og de to – ellers forholdsvis forskellige – albums smeltede sammen på skønneste vis.

Med så højt et bundniveau havde publikum konstant det store smil fremme, og (Krugs) småfejl blev blot charmerende eller ligegyldige. Koncerten blev afsluttet med en extended jam-version af ”This Heart’s On Fire”, og der var egentlig ikke noget, der indikerede at bandet havde tænkt sig at spille ekstranumre. Men et beslutsomt publikum fik efter næsten 10 minutter i mørket lokket bandet tilbage på scenen.

Normalt, hvis en koncert er ét langt klimaks, bliver det meget hurtigt trættende. Men alt lykkedes for Wolf Parade på denne torsdag aften i indie-rockens tegn, og man ønskede ikke ét øjeblik at man havde været noget andet sted.