Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Guns N' Roses
Chinese Democracy

Universal Music / Geffen Records | Udkom 22. november 2008
Anmeldt af Keld Rud
GAFFA
2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner
2 stjerner
Læserne
3,43 stjerner i snit (efter 14 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

14 års anstrengelser har resulteret i rockhistoriens største vanskabning

Udgivelsesdatoen for Chinese Democracy falder præcis 15 år efter, at sidste udspil fra Guns N' Roses, The Spaghetti Incident?, ramte gaden. Året efter, i 1994, gik gruppen i gang med at skrive nyt materiale. Frugten af de mange års anstrengelser ser nu dagens lys og viser, at en så langtrukken arbejdsproces på ingen måde kan anbefales, når der skal laves rock. Albummet er ikke katastrofalt, men det fremstår rodet og ude af balance. Eneste tilbageværende medlem Axl Roses har med udgangspunkt i de ambitiøse tvillingealbum Use Your Illusion I og II udviklet en semisymfonisk hi-tech-rock. Numrene fordeler sig mellem hårde rocknumre og pompøse ballader. Den storstilede overproduktion gør ikke albummet en tjeneste, men har en tendens til at overskygge de musikalske idéer frem for at lade dem stå klart og skarpt. Svigtende kritisk sans og manglende dømmekraft er albummets største hæmsko. I sine enorme ambitioner har Axl Rose hyret et væld af musikere og anvendt et utal af idéer, der ofte kolliderer. Det er den malplacerede latinorocker If The World, brugen af loops og de udstrakte teknisk avancerede guitarsoli lysende beviser på. Det åbnende titelnummer står sammen med IRS og Riad N' The Bedouins som de stærkeste sange på albummet. Ikke mindst i kraft af at de er relativt simple. Chinese Democracy rummer trods alt en fascinationskraft, der kan sammenlignes med fordum tiders freakshows. Den bygger på én gang på afsky og forundring over, at noget så uharmonisk og samtidig modsætningsfyldt kan eksistere.

Tip en ven
28 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
OK det måtte jo komme. Chinese Democracy må være blandt de albums, der er lettest at hade eller i såfald "populær" at hade. For efter 14-15 års venten på et så sagnomspundet album, så skal man da lige ha' set sig sur på det i stedet for , at glæde sig, det er da klart!
Men er da i det mindste glad for, at anmelder trods alt HAR set/hørt, at Axl rent faktisk har "udviklet en hi-tech-rock"-stil. Men puha! det er jo noget nyt og man skal sørme ikke tro, at man kan tillade sig fornyelse når nu man ellers lige vidste i, hvilken kateori man kunne putte et band som dette.
Men til andre tider bliver man kaldt "monotom", hvis ikke man fornyer sin lyd efter nogle udgivelser og når man så endelig gør det, ja så er det "rockhistoriens største vanskabning", punktum!
Det kunne måske også have noget at gøre med, at fornyelsen denne gang ifølge anmeldelsen ikke er faldet særlig heldigt ud. Smag og behag. Jeg har i øvrigt set masser af andre anmeldelser - også på Gaffa - hvor et band bliver rost for netop at udvikle sig. Fornyelse er vel ikke i sig selv hverken positiv eller negativ.

Det virker ret overdrevet at udlægge en dårlig anmeldelse af et album som et udtryk for, at det er populært at hade det. Jeg har hørt noget af albummet på MySpace; endda med forventningen om at det ville være stort, og jeg må indrømme, jeg blev temmelig skuffet. Dog ikke af helt de samme grunde som Keld Rud.
"It's been 14 years of silence
it's been 14 years of pain
it's been 14 years that are gone forever
And I'll never have again"

Fra "14 Years" Use You Illusion II, 1991 - Ord skrevet af Izzy Stardlin & Axl Rose

Mon ikke de ord er meget godt dækkende - selvom de er skrevet i 1990 - for Axl's liv siden 1994 hvor han gik off the radar for at genopbygge Guns 'n Roses.

I 1995 kom Slash's version af opfølgeren på 1993's The Spaghetti Incident. Slash's Snakepit "It's 5 o'clock Somewhere". Alle sange som Axl ikke syntes skulle være den næste guns' plade.

Snakepit bestod af 4/6 dele af G'NR anno 1991-1994:
Slash: lead guitar
Gilby Clarke: guitar, vocal
Matt Sorum: drums
Dizzy Reed: keyboards
Eric Dover: vocals
Mike Inez (Alice In Chains): bass (Duff måtte hoppe fra da hans bugspytskirtel sprang i 1994 og han var hårdt medtaget. Han co.-skrev dog pladens hitsingle "Beggars and hangers on").

Axl var IKKE glad for at de lavde den plade og Geffen fjernede toursupporten efterfølgende. Kemien mellem Slash og Axl var ikke god i 94-96. Axl ville gerne have Dave Navarro eller Zakk Wylde på ekstra Leadguitar. Noget som Slash ikke var enig i. Axl ville gøre Guns' lydbillede mere sample oreinteret - Slash ville tilbage til appetite enkelheden- den ligefremme rock uden for mange dikkedarer. Da Axl fyrede Gilby Clark (Izzy Stardlins efterfølger) var Slash heller ikke ikke enig, han viste det ved at inkludere Gilby i Snakepit.

Og da Axl bragte sin barndoms ven rytmeguitaristen Paul Tobias til indspillningerne til "Sympathy for the devil" til "Interview with a vampire" filmens soundtrack mente Slash Axl havde tabt den helt idet Slash og Duff ikke fandt Paul Tobias nogen kvalificeret musiker. Dele af Slashs solo på sangen blev dubbet over af Paul Tobias og dette blev Slash rasende over. Paul Tobias står iøvrigt krediteret på 4 sange på den nye plade.

Kreative uoverenstemmelser er vel de rette ord. Det faktum at Izzy Stradlin ikke var der mere har ikke gjort det nemmere for de resterende medlemmer at skrive sange med Axl Rose. Og Guns som band stoppede i 1996, hvor Slash, senere Duff hoppede af og Matt Sorum blev fyret.

Ud fra covernoterne i "Chinese Democarcy" (hvilken producer der har indspillet vokalerne, hvem der har skrevet sangene osv. og når man lægger til og fra med hvem der er gået ud hvornår i den nuværende besætning, ser det ude som om pladens sange har været i kassen omkring 2000. Herefter er der så blevet om-indspillet, finjusteret og pillet i arrangemneter og mix de næste 8 år.

Efter sigende (Sebastian Bach og andre), er der to albums mere, der skulle komme med ét års mellemrum. de har også om-indspillet "Appetite for destruction"
men de gamle medlemmer modsatte sig den blev udgivet idet de ville tabe deres royalties.

Alt i alt er Chinese Democracy noget der nærmer sig "demoCRAZY". Og demokrati er der ikke meget af af på albummet. Axl har siddet med en producer, Caram Castanzo, og efterpillet i indspillningerne og selv mixet af Andy Wallace er eftermixet af Axl og Caram. Jeg véd ikke om pladen er blevet mærkbart bedre end den fremstod da Sean Beaven havde indspillet det meste af pladen i år 2000. Roy Thomas Baker kom til efter.

Tvivlen må have gnavet i Axl. Buckethead kom til i et par år og skred igen. Men om pladen er blevet bedre af hans leadguitar er vel diskutabelt. Alt i alt mangler der gode sange på albummet, selv de mindre gode sange på Use Your Illusion 1+2 er mere catchy end den mest catchy sang på Chinese democracy "Better". Når noget ikke bliver færdigt er det tit det faktum at det ikke er særligt godt til at begynde med. Der er ingen tvivl om at alverdens instrumenteringer og stilarter er prøvet af på de spinkle numre på pladen. Men har det hjulpet på sangene?

Alle der har indspillet en plade fra start til slut ved det kan være et altopslugende arbejde, der kan vare alt fra et par måneder til et år. At have siddet i et studie i 14 år med de samme sange er noget der ligner hjernevask. Så hvad man end mener om Axls nye plade må man tage hatten af for at han kunnet rumme at sidde så længe og pillet og været i den proces. At han måske skulle have søgt sangskriverhjælp et andet sted end de steder han har søgt hjælp på denne plade står klart. Ingen af de musikere der er på Chinese Democracy har vel skrevet en 3 akkords rock sang selv - om så deres liv afhang af det.

Og her ligger vel Axls største problem. Han skulle måske have kvittet projektet i 2000. Ringet til Izzy, Slash og Duff og spurgt om de havde noget musik liggende? Eller have fortsat i eget navn med klaver/orkester plader.

At det hedder Guns 'n' Roses og ikke Axl 'n' Roses er næsten synd - for hele processen omkring det nye album har haft meget lidt med det Guns n roses der startede i 1985 i de mere obskure dele af LA som et whitetrash glam-punk-rock'n'roll band med højt oktantal, fuldfede overaskende arrangementer, fængende melodier, "miljørigtige" tekster om det LA der omgav bandet i dagligdagen - drugs, ludere og samfundets øvrige outcasts... Synd at det band blev så stort som de blev - ellers kunne det have været de stadig lavede en super cool 10 sanges skive i ny og næ...

2 stjerner. èn for udholdenhed og én for stædighed


Klasse A bevismateriale. Gå efter manden og hele GNR historien. Det er ærketypisk - og det så irriterende at læse den ene efter den anden hyle efter Slash.

GROTESK når Velvet Revolver lød som en dårlig kopi af AFD albummet.

Jeg vælger at holde mig til de internationale anmeldelser. De danske er præget i den grad af jantelovens fælles konsensus
Fuldstændig enig med zirdox. Slash, Duff og Matt forsøgte med Velvet Revolver men skuffede, de er endda lige blevet fyret fra deres pladeselskab.
Jeg ved ikke hvad i forventer inde ved gaffa. Jeg syntes i har det med og give nogle latterlige anmeldser. jeg syntes Chinese Democracy er skide godt. jo mere jeg høre det jo mere syntes jeg om albummet. VÅGN DOG OP DER INDE POPHOVEDER
Jeg synes godt nok også dommen er meget hård! Det er et album der kunne have været på 1/14 af tiden, men at kalde den for Rockhistoriens største vanskabning er urimeligt. Jeg synes blot det er fedt at høre at Axl stadig kan synge og ramme de lyser toner. Han er fuldt med tiden - dette falder ikke i alle smag, fred være med det.

Personligt synes jeg at numre som:
"Chinese Democracy, This I Love, The Blues" og "IRS" er super fede numre.
Velvet Revolvers andet album var om end ikke endnu ringere og med Scott Weiland der synger som en pose l**t!
Noglr mener at anmelderne bare har glædet sig til at sable albummet, men det virker nu også som om nogle har glædet sig til at sable anmelderne for det.
Jeg læser vendingen "rockhistoriens største misfoster" som en dobbelttydighed. Det er blevet et misfoster der stikker i alle retninger -men samtidig er det stort. Hvis man læser HELE anmeldelsen får man jo også slutningen med:
"Chinese Democracy rummer trods alt en fascinationskraft, der kan sammenlignes med fordum tiders freakshows. Den
bygger på én gang på afsky og forundring over, at noget så uharmonisk og samtidig modsætningsfyldt kan eksistere."
Det kan jeg da kun se som en erkendelse af at det hverken er ligegyldigt eller på forhånd kasseret. Han kan ikke lide det men er samtidig fascineret af det anderledes.
Ja, det er en dårlig anmeldelse, men den er da ikke ureflekteret. Der er hver dag plader der får både 2 og 5 stjerner, men når det er Axl det går ud over skal det åbenbart køres vildt op.
Personligt synes jeg godt man kan forvente noget særligt efter 14 år -og en undskyldning efter hans eklatante skodkoncert på RF for et par år siden.
Det er i orden at kalde det et misfoster. Det er i orden at kalde Axl en snob - whatever.

Men to stjerner virker undskyld mig fuldstændig ude at proportioner. Jeg undrer mig bare når jeg ser internationale blade og aviser gå fra cirka 3/5 til 4/6 og 4/5.

Nu kan man jo så spørge sig selv: "Er Rolling Stone magazine mere troværdigt end Gaffa eller BT ?"
Det skal jeg ikke kunne sige umiddelbart. Men anmelderen på Rolling Stone magazine er en gammel rotte. Og med rette synes jeg at det er bemærkelsesværdigt at ét af rockens nok mest respekterede blade (som plejer at være ret fedtede med deres stjerner) vælger at give pladen 4/5 stjerner.

En anmeldelse vil altid være udtryk for en subjektiv vurdering. Og det skal den også være efter min mening. At David Fricke giver Chinese Democracy 4/5 og Keld Rud giver den 2/6 er man nødt til at respektere. Man kan så være enig eller uenig i bedømmelsen, alt efter hvordan man oplever pladen, og hvilke udtryksparametre man lægger vægt på, men man kan ikke afskrive en anmeldelse som inkompetent, bare fordi anmelderen mener noget andet end en selv.
A.V. Club:

Some people will slaughter Chinese Democracy, and for all the reasons you expect. But he did a good thing here.
Jep... Men fordi forventningerne viste sig at være rigtige!
Må man nu ikke skrive at anmelderne på Gaffa er forudsigelige i hvad de kan li' og ikke kan li'? Så bliver indlægget slettet bemærker man:)
Når jeg tænker på hvilke verber og gloser der gjorde sig gældende i jeres debatforum førhen, kan det undre at i sletter mit indlæg. I er sgú ligeså selvhøjtidlige og krukkede som Axl Rose beskyldes for:)
Denne anmeldelse er en parodi og en skuffelse uden sidestykke - og det samme er de 2 stjerner!

Jeg er selv musiker og jeg lytter til meget - MEGET, musik hver dag. Jeg køber ligeledes mange skiver hver måned, og jeg må indrømme at musikeres iver for at producere noget originalt i dag der tirrer lytterens ører, og sender en større grad af eftertænksomhed i gang, er stærkt faldende. Musik er blevet mere og mere forudsigeligt, og så hitbaseret at det er til at brække sig over. Et nummer skal helst vare 3-4 minutter og indholde så mange omkvæd og være så enkelt, at man er sikker på at lytteren er hjernevasket efter at have hørt det en enkelt gang.

Jeg er selv gammel GNR-fan og jeg havde egentlig selv opgivet denne plade på forhånd, fordi visse af de bærende kræfter ikke længere repræsenterede bandet. Axl kan ikke bære navnet alene, og ja - han burde nok have skiftet navnet, men når det så er sagt, blev jeg nu meget positivt overrasket over Chinese Democracy.

Dette album indeholder meget af det som jeg har efterspurgt i lang tid. Jeg har gennemlyttet albummet flere gange, og jeg er langt fra færdig endnu, for hver gang jeg lytter til det, opstår der flere og flere nuancer, stemninger og detaljer man ikke lagde mærke til gangen før. Med andre ord bliver jeg pirret, min nysgerrighed vækkes og mit humør ryger op og ned i takt med musikken. Fuck konceptalbums og albums hvor alle numre lyder ens - det her holder altså. Hvorfor skal der være en rød tråd mellem alle numre på en skive? Hvert nummer skal da for h...... kunne bære sig selv!

Samtidig har hr. Rose formået at forny sig selv - hvilket åbenbart heller ikke er godt nok for Keld Rud. Faktisk har Axl distanceret sig fra det "gamle" GNR, og det kan da kun hyldes. Han har lavet noget nyt fremfor at blive ved med at trave rundt i gamle klichéer.

Og så kan du altså mene hvad du vil Keld Rud, mens du sidder inde på dit trendy kontor i midtbyen og drikker en Latte... guitarsolis blev skabt fordi det ganske enkelt - og primitivt, er stinkende fedt, og det er skønt at få dette fænomen tilbage i rockmusikken! Guitarsolis er guitaristens måde at "synge" på, beskrive stemninger og følelser på.

Når du så beskriver pladen som værende uharmonisk og modsætningsfyldt, begynder jeg altså at krumme tæer. Uharmonisk er den i hvert fald langt fra. Modsætningsfyldt - hell yes! Men modsætningsfyldt på den "fede" måde! Modsætninger kan godt ende i noget positivt og det gør det her!
Nu bliver jeg nødt til at kommentere på alle jer ukritiske musik lyttere derude, som piver over at "Chinese Democracy" har fået 2 stjerner. Jeg er selv kæmpte fan af dette band, som 5 årig fik jeg mit første Guns bånd, og har hørt det lige siden. Slash fik mig til at spille guitar, og Axl inspirerede mig med sine tekster. Derfor gør det ondt på mig, at han laver sådan en gang lort, som han lige har lavet! For det første - hvis man selv spiller musik eller kan sin musikhistorie bare en smule, eller bare føler lidt med i musikkens verden - så lyder "Chinese Democracy" HÅBLØST forældet. De elektroniske lyde der er med på numrene var fremme senest i 1999 og 2000/2001 bla. på TOOL´s stinkfist nummer - (hvoraf AXL også har hugget flere toner fra, men så skal man nok være musiker for at kunne høre dét). Det er ganske enkelt tragisk - at en mand som Axl vælger at ødelægge noget, der for mange af os, har været en drøm og noget vi kunne ty til, når vi havde brug for det! NEJ - DETTE ALBUM ER IKKE GUNS N ROSES - DET ER AXL ROSES ALBUM! Guns N Roses gik fra hinanden for mange år siden - Guns n roses var ikke Axl rose. Det var slash, Duff, Dizzy, Matt OG Axl (og hvem ellers, men gider ikke remse op nu)! Et band er et band - og IKKE én enkelt person. Så er man ikke et band, man er solist! Og Axl rose er solist på "Chinese Democracy" - han har haft utallige musikere ind over, ingen faste!
Axl´s solo-plade er skuffende gammeldags, og ligegyldigt! Og det med ikke at tude over at slash er væk - HALLO! Hvor er alle melodierne henne? Hvem lavede dem? Ja, okay Axl stod for de poppede klaverstykker og strygerarrangementer, men hvis vi nu blander gymnasie-børnene udenfor denne diskussion - hvor er alle de geniale bass-riff som Duff stod for? Tromme riff´ne Matt stod for eller hvem ellers der har været med i bandet, og betydet noget! AXL ROSE KAN IKKE LAVE EN PLADE ALENE, DER PÅ NOGEN MÅDE VIL VÆRE PÅ SAMME NIVEAU SOM GUNS´N´ROSES! Det vil aldrig ske!
Og til alle jer uden kritisk sans, der piver som små hvalpe over de dårlige anmeldelser, og bla. skriver at David Fricke jo er fra Rolling Stones, og derfor ved bedst! ALLE DER LÆSER ROLLING STONES VED HVEM FANDEN HAN ER - OG NEJ! Manden ved IKKE bedst!

Guns´N´Roses er ikke mere - hold nu op med at tude over det!
I minder mig om børnene i børnehaven, der fik stjålet jeres slikkepinde, og ikke måtte få en ny af mor når i kom hjem!

Og hvad fanden sker der for Axl´s frits! Man kan da ikke tage manden seriøst mere - med det garn altså! Tag jer nu sammen!

Mads

Hold kæft man en vanskabning! er helt enig. Guns N' Roses er bare ikke det samme mere og sådan havde jeg egentlig også forventet det. Desværre
Ja ja Alle sammen, hvor skal man starte i denne debat????
1:IWANNAROCK tag nu og gå hjem og læs lidt mer på tool også vil du se axl har været med på scenen et par gange el. to med tool.
2:Vi kan alle bebrejde roskilde koncerten på grund af diverse ting som sikkert ikke en eneste ved hvad drejede sig om.(nogen gør ;0) )
3:Lyt til pladen og bedøm den selv, jeg har fundet ud af, efter flere gennemlytninger at den i bund og grund har brug for det, lidt a la tool Ænema i sin tid krævede.

Så stop nu debatten om den er go el. ej i den sidste ende ved man vel bedst selv dette, og jeg må sku´tag hatten af for det nye gejl. Det rykker sku´, og lad os se hvad det næste blir fra det nye guns............
PS. mon ikke vi alle har forandret vores musiksmag de sidste mange år, kig i jeres samlinger og se at der sku sket en del siden 1990........min samling er der ved at løbe op over 5000 plader.

Så mon ikke også guns har fået en del forandringer.
Jeg synes bestemt albummet er interessant, og 2 stjerner virker småligt - (ville et lignende album med et nyt og ukendt band mon have fået ligeså lidt?)
Jeg synes mange af sangene er gode, dog en del forvirrende elementer.
fuldstændig ening med 20. synes Chinese Democracy er bedre end 2 stjerner! Bare hør titelsangen
Mange har skrevet lange kommentare, som jeg også havde tænkt mig. Men nu gør jeg det bare kort. Chinese Demoncracy er et lorte album. 1 ud af 6 stjerne
#20
Et mindre ukendt var aldrig blevet anmeldt fordi det ville være ligegyldigt og uinteressant
fed plade. gode sange. spændende at høre fra ende til anden. bedre end use your illusion 2. ville ønske Izzy kom tilbage til GnR. er glad for at Slash blir langt væk.
come on man! det nyt og spændende, og suntes ærlig talt at axl gør det fint indtil videre. Jeg Kunne bedre lide det gamle band, men altså sådan er det. 4/6 herfra!!
syntes*
Det har altid været sådan med Gaffa at når de rakker et album helt ned, skal man bare roligt gå ned og købe det, for så kommer man hjem med et mesterværk.
#27: Velkommen tilbage fra 2008.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.