Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Wendy McNeill
A Dreamers Guide To Hardcore Living

Alberta Foundation For The Arts | Udkom 24. november 2008
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Eventyrlig og vellykket canadisk harmonika-folk

Canadiske Wendy McNeill byder på A Dreamers Guide To Hardcore Living på 12 iørefaldende folksange af høj kvalitet. Fra pladens anden skæring, Stop, der domineres af McNeills medrivende harmonikaspil og udtryksfulde vokal, rykker kvaliteten af albummets materiale sig ikke. Numrene er virkelig gode, og instrumentaliseringen er afvekslende og velvalgt i forhold til den historie, som den enkelte sang vil fortælle. Netop historiefortællingen er i centrum på A Dreamers Guide To Hardcore Living, og med referencer til både Bob Dylan, folkeeventyr og dyrefabler, er det en ganske særlig stemning, albummet producerer. Eventyrelementerne i musikken er særligt til stede via harmonikaen og de atypiske rytmer i numrene. McNeill lever sig tydeligt ind i musikken, og som lytter er det let at lade sig rive med ind i albummets særlige univers. Intet på pladen virker forceret, tværtimod er det som om, de mange historier og musikalske udtryk pibler ganske naturligt fra den kreative kilde, Wendy McNeill nu måtte tappe fra og gavmildt deler ud af.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.