Et kontoudtog fra Sune Wagners idébank

Endnu en ep i trilogien fra The Raveonettes byder på fire skæringer, der trods en fin standard – takket være Sune Wagners ganske høje bundniveau – alligevel halter noget efter de forventninger, man med al rimelighed kan have til den danske duo. Der er en god bunke idéer at spore i forhold til både melodier, arrangement og de snart klassiske beatloops, men ep’en fremstår mere som et kontoudtog fra idébanken end som en grebet chance for at vise verden, hvilke støjende popperler The Raveonettes fortsat kunne være i stand til at levere, nu de fik muligheden for det. Det fratager ep’en for megen vitalitet og dermed en god del af The Raveonettes’ raison d’etre, som blev fastlagt med Whip It On og videreudviklet på de følgende udgivelser, men som her er blevet fortyndet en tand for meget. Here Comes The End er med sit pågående tempo og skæve meloditemaer imidlertid et ganske fint nummer og utvivlsomt ep’ens stærkeste, og hvor de mest dedikerede fans vil blive glade nok for alle fire sange, så kan alle øvrige med fordel smide otte kroner efter dette lille hit.