Britney Spears
Circus
Jive Records |
Udkom 2. december 2008 | GAFFA | 2 stjerner | |
| Læserne |
|
3,50 stjerner i snit (efter 2 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Fra bitchy Blackout til sølle Circus
”I’m a put on a show kinda girl” (Circus), lyder det ikke svært overraskende budskab på Circus. Det er en balancekunst, Britney er i gang med. Hun har nået utrolige højder som popstjerne og er faldet lige så dybt som menneske. Sidste års Blackout var et overraskende stærkt comeback, og nu, hvor privatlivet også er ved at være på sporet igen, gælder det om at holde linen stram og tungen lige i munden. Britney ligner en softporn-popcorn- stjerne på coveret, men den tunge, stønnende stil fra Blackout er lagt på hylden. I stedet giver hun sig af med frygtelige ballader som Out From Under, My Baby og Blur, der i ubehagelig grad understreger hendes mangler som sangerinde. Hendes sangskrivere og producere har på lidenskabsløs vis kastet sig over de tidlige 90’eres europop. Irriterende, men de kan deres håndværk, og det skal nok blive til et par hits. F.eks. titelnummeret, Mannequin, som hun selv har været med til at skrive, eller Shattered Glass. Det absolut mest tæerkrummende nummer på Circus, Mmm Papi, ligger fuldkommen i tråd med den corny stil på coveret. En skabet Britney kæler for linjer som: ”Now see, I’m Mummy, and that makes you Papi and that makes us luvy”. Man kunne godt spekulere i, om Britney måske skulle have redet på sin private bølge et stykke tid endnu, og samlet ordentligt materiale og overskud til et nyt album. For Circus virker ikke som meget andet end en pisk, der skal få mediedyret til at blive ved med at rotere om sig selv i Britneys manege.










30-11-08 01:18 | Besvar
30-11-08 13:44 | Besvar
01-12-08 16:21 | Besvar
01-12-08 19:12 | Besvar
03-12-08 13:36 | Besvar
Tjah... Jeg må bekende mig som forvirret. Synes selv dette album er langt stærkere og meget mere Britney end sidste års pornoskive - kan ikke forstå hvordan anmelder synes der kan være 2 stjerners forskel på dem.
04-12-08 11:24 | Besvar
Selvfølgelig har vi alle vores egen smag, men så dårlig synes jeg ikke Britneys nye plade er.
Derimod synes jeg det er flot at hun er kommet ovenpå igen, efter at have været så langt nede, og hvis Britney så det her er jeg sikker på at hun ville blive meget ked af det. Selvfølgelig skal man kunne tåle at få dårlig kritik som popstjerne, men jeg synes anmelderen skal tænke på hvor god pladen egentlig er i forhold til at hun har været meget tæt på at dø.
Mvh Line.
P.S jeg er villig til at diskutere dette.
10-12-08 00:25 | Besvar
11-12-08 12:48 | Besvar
Hendes tekster er blevet mere personlige, men til gengæld er det lidt surt at hun er gået hen og blevet mere elektropop, hvor hendes stemme også er blevet redigeret lidt, og ikke bare den gode gamle pop sangerinde vi havde før...
Men det er fantastisk at høre hende igen
12-12-08 02:07 | Besvar
12-07-09 14:34 | Besvar
Efter lidt research finder man ud af at 1 af sangene på pladen har hun selv været med til at skrive.
Så ja, Britney er en eller anden poptøs som Jessica Simpson osv.
[Dette indlæg er slettet, fordi det overskred GAFFA.dk's forumpolitik.]
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.