Anmeldelse / Live / Mandag d. 08-12-2008 kl. 09:42

Travis
Store Vega, København,
søndag d. 7. december 2008

Anmeldt af Michael Jose Gonzalez
Foto: Martin Rosenauer

GAFFA		5 stjerner
Læserne		6,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Fremragende opvisning i sympatisk showmanship, gode sange og rock ’n’ roll

+ Se hele galleriet

Det er koldt udenfor denne decembersøndag aften, men al kulde skal vise sig at være snart glemt i selskab med aftenens hovedpersoner, der leverer en koncert med varme, glæde og energi nok til at oplyse en mindre landsby.

Travis lægger ud med en hårdt rockende udgave af den medrivende Chinese Blues fra deres seneste album Ode To J. Smith. Det står fra første tone klart, at lyden på Vega denne aften er intet mindre end perfekt; detaljerne i musikken er knivskarpe, og det er en fornøjelse at lægge øre(r) til. Ikke mindst fordi bandet spiller som piskede og viser, at selvom man er betegnet som de flinke fyre i branchen, kan man altså godt levere et møgbeskidt guitarriff.

Aftenens næste nummer er Selfish Jean med det let genkendelige Lust For Life-agtige beat, og altid sympatiske Fran Healy udviser forbilledlig publikumskontakt, mens bandets iørefaldende poprock krænges ud med stor oprigtighed. Writing To Reach You får en rockoverhaling, der bestemt klæder nummeret. Guitarerne feeder, og strengene vrides forfriskende skævt, uden at sangen mister sin charmerende lettilgængelighed. Fremførelsen rammer lige, hvor den skal i denne anmelders bankende rockhjerte.

Der er en herligt afslappet stemning til koncerten og efter en kort opridsning af baggrunden for bandets seneste udspil kaster Travis sig ud i en storslået version af det forrygende titelnummer (om end det blot hedder J. Smith): En omsiggribende fortælling om en anonym mand, der dør og kommer i himlen for blot at erfare, at der ikke er plads til ham. Fran Healys stemme står virkelig stærkt, og de gennemførte vokalharmonier løfter virkelig fremførelsen af nummeret.

Something Anything er næste punkt på dagsordenen og efterfølges af A Long Way Down. Herefter kommer den akustiske guitar frem, og Re-Offender fremkalder aftenens første fællessang. ”We have to take you with us everywhere we go. How much do you charge per hour?”, lyder det fra scenen efter publikums reaktion på Love Will Come Through. Travis kvitterer med en overbevisende udgave af Side. Der er virkelig en imponerende energi på scenen og blandt publikum, og Fran Healy kaster sig da også syngende ud blandt tilskuerene flere gange af ren og skær begejstring. 

Bandet er tydeligt tændte, og det virker ikke som om, de kunne forestille sig noget sted, de hellere vil være i aften. Efter en hitparade bestående af blandt andre Sing, Closer, Turn og Driftwood samt en frådende guitarsolo spillet bag nakken i All I  Want To Do Is Rock takker bandet af for i aften, for kort efter at vende tilbage og levere et noget overraskende første ekstranummer.

”This is a song about having doubts about your sexuality”, fotæller Fran, hvorefter han sammen med guitarist Andy Dunlop fyrer op under Katy Perry-hittet I Kissed A Girl. Herefter samles hele bandet med armene om hinandens skuldre til en nedbarberet udgave af Flowers In The Window, før koncerten slutter med Why Does It Always Rain On Me, hvortil publikum pogo-danser til den store guldmedalje, før de skal ud i decemberkulden igen.

De fleste smiler efter aftenens koncert, og hvis der er nogen, der går slukørede hjem fra Vega, er det i hvert fald ikke Travis’ skyld. De har denne aften leveret et pragteksempel på, hvordan en vellykket rock-koncert afvikles. Lad dette være en opfordring til ikke at gå glip af dette forrygende live-band, næste gang de slår et smut omkring vore hjemlige breddegrader.