Animal Collective
Merriweather Post Pavilion
Playground Music / Domino Records |
Udkom 12. januar 2009 | GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
5,31 stjerner i snit (efter 16 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Mere zoologisk vellyd: dyrekollektivet fortsætter det høje niveau, men uden at skifte pels
Animal Collective hører til i den mest originale og fantasifulde ende af den alternative amerikanske rockmusik. Siden årtusindskiftet har det krøllede musikfællesskab leveret en funklende række udgivelser i både kort- og langspillerformat. På Merriweather Post Pavilion fortsætter den flidsomme kvartet ad samme idérige rille som på det forrige fuldlængdeudspil Strawberry Jam (2007). Igen mestrer Animal Collective den udfordrende opgave, det er at få det komplekse til at lyde ukompliceret: Særegne melodier og ekstravagante koreskapader hvirvler lytteren ind i et hakkende og livligt lydunivers, der indimellem kunne lyde som en futuristisk klon af Brian Wilson i det "smilende" kølvand på Pet Sounds' galskab. På Merriweather Post Pavilion er der nemlig skruet betydeligt højere op for de Beach Boys-influerede vokalharmonier og de psykedeliske samklange, hvilket især er tydeligt på fortræffeligheder som My Girls, Guys Eyes og Daily Routine. Animal Collective foretager ingen kvantespring i forhold til deres tidligere kunstneriske bedrifter, men deres personlige og vidtfavnende musikalske mikstur er stadig så interessant og forførende, at de ikke for min skyld behøver at genopfinde sig selv. Endnu i hvert fald!












10-01-09 17:10 | Besvar
10-01-09 17:33 | Besvar
12-01-09 16:28 | Besvar
13-01-09 10:09 | Besvar
Det er somom at der er 2 seperate systemer. Et for danske bands - som generelt får flere stjerner end fortjent, og et for udenlandske bands som får mere neutrale anmeldelser.
13-01-09 13:25 | Besvar
Mht. vurderinger så er der nok lidt en tendens til to separate systemer! Men Gaffa lever vel også af annoncepenge fra de danske afdelinger af pladeskaberne og de danske spillesteder, så kan man jo også anmelde danske lidt plader lidt mere positivt. Jeg har ikke noget problem med det, man skal bare tage sine forbehold! Men der er jo så mange ting der kunne forbedre i Gaffa, men det er jo trods alt også gratis.
13-01-09 22:50 | Besvar
Jeg gjorde såmænd bare opmærksom på det, da det nogengange skærer lidt i øjnene.
16-01-09 14:19 | Besvar
Fona på Strøget har aldrig problemer med at få nye udgivelser hjem til tiden. Købte min Animal Collective derinde - på vinyl - på udgivelsesdagen!
21-01-09 12:36 | Besvar
Det er sjovt; jeg synes netop det er den modsatte bevægelse Animal Collective laver. De komplicerer det simple. Deres udgangspunkt er altid en relativt enkel sang- og akkordstruktur, og metoden er så at komplicere og nedbryde dette udgangspunkt. Inde bag den mangetydige overflade ligger det simple. Det er helt afgørende for Animal Collective.
"At få de svære til at lyde let" er en anmelderkliché, som her er brugt lidt hovedløst, og fejlagtigt, efter mine mening.
25-11-09 11:54 | Besvar
Folk brude læse anmeldelsen af Atlas Sound - Let the Blind lead those who can see but cannot feel.
Det er ærgeligt at danske anmeldere i dag er for præget af medierne, da det ofte kan give en panorama effekt, som ensretter anmelderens holdning. I Atlas Sound's tilfælde synes jeg det er en skam at netop den type anmelder er valgt.
Men vi kan jo ikke klage over at Merriweather Post Pavilion er blevet vurderet forkert set ud fra "stjernerne"
23-04-10 19:54 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.