Anmeldelse / Live / Lørdag d. 13-12-2008 kl. 12:23

Mixtune For Cully og Majorian
Musikcaféen, Århus,
fredag d. 12. december 2008

Anmeldt af Kristian Pedersen

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

En hyggelig aften med blid indiepop og smukke stemmer

Den stod på alternativ indiepop fra to af landets pt. mest spændende navne, da musikcafeen fredag aften bød indenfor i de hyggelige rammer. Først på scenen var Majorian, der tidligere på året blev hædret som vinder af Live Contest-konkurrencen med koncert på Roskilde Festival som følge.

Majorian

Det seks mands store band indleder koncerten med tre sammensmeltede numre, der går fra blid og yndig vokal over i dramatisk guitar. Således var skabet allerede sat på plads. Majorians særegenhed består netop i vekslingen mellem det afdæmpede og smukke og det eksplosive.

Til det formål ledes lydlaget primært af en let synthesizer og afdæmpet trommespil, men andre steder med guitarerne i centrum. Majorian udmærker sig ved at variere både tempo og volume. Det klæder i den grad musikken, der forbliver intens og koncentreret på trods af eksperimenter og legesyge.

Maria Mortensens unikke vokal er tilmed et kapitel for sig selv. Hvor drengene bag hende er klædt i sort fra top til tå, er det i mere end en forstand hende, der i sin knaldgule kjole lyser op. Den lille piges store stemme er ikke bare smuk, men rummer også en fortræffelig evne til at indkode alternative fraseringer i musikken.

For en kort periode indledningsvis i sættet var lyden på vokalen desværre så lav, at den dårligt lod sig høre i forhold til musikken. Det blev dog hurtigt rettet op, så bandets lyd virkelig kom til sin ret.

Majorian formår at give plads til alle i bandet, og få den drømmende og skrøbelige vokal til at smelte sammen med det alternative og legesyge lydlag. I de perioder, hvor det lykkes, går det hele op i en højere enhed, og bandet beviser i den grad, hvorfor de er på vej imod stjernerne herhjemme.

Det eksemplificeres blandt andet ved afslutningsnummeret, hvor der ligesom i koncertens indledning løbende bygges en stemning op, der munder ud i et klimaks af regulær guitarstøj. Maria Mortensen forlader scenen, og drengene får lov at skeje ud, inden den sidste tone munder ud, og afløses af fortjente bifald. (Fire stjerner)  
   
Mixtune For Cully
Bag navnet Mixtune For Cully gemmer sig singer-songwriter Aage Hedensted. Et navn, der formodentlig vækker genkendelse i rockkredse for projekter som Yellowish og Slowburn. I den nye konstellation er lyden klassisk, følsom singer-songwriter. Såvel tekster som musik rummer en dyb følelsesmæssig intensitet, der passede perfekt i denne aftens hyggelige rammer.

Hedensted entrerer scenen alene med sin guitar og leverer fra start dybfølt melankolsk guitarpoesi. Fra og med koncertens andet nummer får han imidlertid følgeskab af ikke mindre end syv musikere, der tilfører nye elementer til musikken. Trommer, tangenter og i aftenens anledning en bund af strygere kredser elegant om Hedensteds følsomme stemme.

Hele det store band emmer af stor spilleglæde, og intensiteten i musikken er umulig at tage fejl af. Selvom der på mange måder er tale om klassisk singer-songwriter-musik, er Mixtune For Cully ikke bange for at variere deres udtryk.

Koncertens tredje nummer er tempofyldt og rytmisk, i en grad, der lokker enkelte i blandt publikum ud i dans. Andre numre er alene Hedensteds vokal tilsat enkelte guitarstrøg og vip med hi-hatten. Og endnu andre steder er det flere lag af strygere, der styrer musikken. Fælles er dog den rene vokal, der dramatisk og elegant fører lytteren ind i det tekstmæssige herskende tungsind.
Tilhørende lyttede intenst, og frontmanden var da også ude med roser for, at publikum kunne være så imponerende tavse under flere af numrene.

Koncertens afsluttende nummer gav plads til lange soloer og slog hermed fast, at Mixtune For Cully er andet og mere end forsanger Hedensted og hans tekster. Her er tale om stemninger og intensitet, og bandet fik i den grad bevist, hvordan en enkel popsang kan balancere elegant hen over flere musikalske lag. (Fire stjerner)