Anmeldelse / Live / Onsdag d. 17-12-2008 kl. 09:21

Ratatat
med Transmission Low, Loppen, København,
tirsdag d. 16. december 2008

Anmeldt af Julie Nørløv
Foto: Rasmus BS Hansen

GAFFA		5 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Uimodståelige dualismer

Ratatat er navnet på den originale og samtidig meget referentielle Brooklyn-duo, der på samme tid som de er helt deres egne har fingrene langt nede i den musikhistoriske kagedåse. At de to forhenværende collegekammerater skaber afsindigt begavet musik, kan der ingen tvivl herske om. Uimodståelige dualismer såsom rockspade-elektro, psykedelisk-knivskarpt og sentimentalitet-abefest mødes hos Ratatat, der med deres originale lydbilleder leder tanken i retning i Battles, uden sammenligning i øvrigt. Ratatat har da også fået masser af anerkendelse, blandt andet som opvarmning for mange af de store navne på rock- og elektrorockscenen og er for tiden aktuelle med deres tredje studiealbum, der udkom tidligere på året (diskografien tæller herudover to omgange selvudgivne remixes af duoens hiphop-favoritter). Tirsdag aften på Loppen viste de deres format som hovedattraktion, da de her spillede deres anden totalt udsolgte koncert på dansk grund.

Stemningen var glad og forventningsfuld på den tætpakkede Loppe, der henlå indhyllet i den  obligate rister-tåge. Der var lidt lillelørdag over publikum, der tydeligvis glædede sig til at småfeste  og som fik ventetiden mellem opvarmning og hovednavn til at gå med en lille pils eller to. Danske Transmission Low sørgede forinden med et lille opvarmningssæt med masser af god energi og talent for at sætte stemningen. Dette band, som vi helt sikkert (og helt sikkert meget gerne) kommer til at høre meget mere til, dampede af smittende spilleglæde da de fyrede deres up-tempo, originale minikoncert af og ganske vandt publikum over på deres voldfestende side. Der er lige dele raffineret tyskerfod, legende britisk nu rave og testoterondrevet strengeleg over Transmission Lows udtryk, der slog godt igennem på Loppen denne aften.

Lidt over 11 fik det tålmodige publikum endelig Ratatat på scenen. Ballet blev åbnet med ”Shillerr”, førstesinglen fra LP3, duoens seneste album. Tankerne går uvilkårligt i retning af noget så barokt som introen fra Queens ”A Night at the Opera” parret op med tørre beats og heavy monitor. Netop noget, der kunne lyde som fjerne ekko af den skævvredne nationalsang fra ”A Night at the Opera” gik igen som ledetråd gennem hele koncerten, der kom godt rundt i både bagkatalog og referencer – fra Oldfield til Daft Punk, Pink Floyd til Beach Boys og over twostep til tapping – for bare at nævne nogle. Alt sammen komponeret og videregivet med stor entusiasme og stort overblik. Gladest lod publikum til at blive for at høre skæringerne fra Ratatats andet studiealbum ”Classics”, der blev genkendeligt og dog fornyende formidlet og som lå spredt gennem hele koncerten. Efter en god times tid (og som første ekstranummer af bare to) kulminerede aftenens koncert således med ”Gettysburg”, der var peppet op koncert, så der kunne associeres frit i retning af både Manowar og Knife – og som med resten af koncerten blev akkompagneret af hyggelige og/eller seje visuals fra scenens bagkant. Sidste omgang denne aften blev Ratatats første single 17 Years fra debutpladen ”Ratatat”, der ligeledes trak jubelråb ud af publikum.  

Mike Stroud med guitar sørgede for den headbangende, umiddelbare del af scenedynamikken, mens Evan Mast med bas både så ud og agerede som en intellektuel kunsthistoriestuderende. Begge havde synthesizers og (henholdsvis bongo- og elektriske) trommer at gøre godt med. Som personificeringer af venstre og højre hjernehalvdel, natur og kultur, på én gang umiddelbare og umådeligt forfinede, holdt duoen denne aften sofistikeret og overbevisende sejrsfest på Loppen.