Anmeldelse / Live / Lørdag d. 20-12-2008 kl. 10:27

When Saints Go Machine, Mike Sheridan og SuperTroels
Train, Århus,
fredag d. 19. december 2008

Anmeldt af Sune Rustrup
Foto: Morten Rygaard

GAFFA		3 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

En blandet aften i krydsfeltet mellem electro og rock

Fredag aften afholdt Present Aarhus det sjette kapitel i arrangement-rækken "Computers Love Rock" på Train. Som navnet antyder, kunne man forvente en aften i krydsfeltet mellem electro og rock, og den hybrid-løsning fik man tre forskellige bud på.

When Saints Go Machine (to stjerner)

Cool distance

Første navn på plakaten var københavnske When Saints Go Machine, der kæmpede forgæves med en halvtom sal. Det er desværre ofte vilkårene, når man som et relativt ukendt navn skal lægge ud for et senere trækplaster, men der er forskellige måder at gå til opgaven på. When Saints Go Machine udgav i juni måned en lovende ep med fire polerede synth-popsange, der med sine rigelige Prince-referencer vidnede om funky overskud og et cool øje for dansegulvet. På scenen kunne When Saints Go Machine dog ikke helt leve op til løfterne. Forsanger Nikolaj Vonsild havde lidt problemer med falsetten i de stille stykker, men det ville have været underordnet, hvis bare det var lykkedes at tilbagelægge afstanden til publikum, der konsekvent forholdt sig afventende bagest i salen. Forsangerens look og cool attitude a la Bryan Ferry eller David Bowies plastic-soulkonge havde været mere på sin plads, hvis de dansable takter havde overlevet overgangen fra plade til scene. Generelt stod effekterne desværre i vejen for en medrivende oplevelse, og man endte lidt forvirret over hensigten med gruppens projekt.

Mike Sheridan (tre stjerner)

Malplaceret vellyd?

Aftenens andet indslag var det kun 16-årige stortalent Mike Oldfield - undskyld, Sheridan, der gav en times ambient baseret på sin debutplade "I Syv Sind" fra september. På den mørke scene stod Sheridan bag en sort-draperet mikserpult dybt koncentreret og i sin egen verden. Et enkelt pust fra røgmaskinen og visuals med kunstnerens navn var de eneste tilladte ekstravagancer, mens Mike Sheridan på overbevisende måde byggede sit stemningsfulde lydunivers op. Den unge musiker var levende bag pulten, men anerkendte sjældent publikum, der havde opmærksomheden forventningsfuldt rettet mod scenen. Når Sheridan en gang imellem løftede øjnene fra knapperne, gav det spontan applaus fra en dedikeret fanskare. Mike Sheridan laver musik til at svømme væk i, og i sagens natur kan man heller ikke forvente et stort og udadvendt show fra en mand, der er travlt optaget af at skabe i nuet. Men som en koncertoplevelse under overskriften "Computers Love Rock" var der decideret slagside på performance- og underholdningsfronten. En rockkoncert var det altså ikke, men Sheridan leverede en god oplevelse inden for sin genres rammer.

SuperTroels (fire stjerner)

Festen tager fart

Troels Abrahamsen er til daglig med i landskendte Veto, men fredag optrådte han som frontmand i sideprojektet SuperTroels, der var aftenens hovednavn. Troels og de to andre rødder på bas og trommer (i øvrigt Marvel Hill-medlemmerne Mads Katholm og Michel Svane) var tændte fra starten med deres højenergiske electro-rock, der appellerede mere til fødderne end til hovedet. Som en hip James Last stod Troels i centrum som sanger, synth-operatør, indpisker og dirigent for festen. Trioformatet med en rock-rytmegruppe klædte sangenes pumpede drive og gav en god organisk energi, der bestemt løftede musikken fra det forglemmelige. Der var anslag til gode melodier, der aldrig rigtig blev ført igennem, men spørgsmålet er, om det så også betød så meget i denne sammenhæng. SuperTroels handler om bevægelse og uforudsigelighed, som nøglen til en god fest, og det er slet ikke et dårligt udgangspunkt.