Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Demo-cd / Tirsdag d. 06-01-2009 kl. 16:36

Voodoom
Demo

| Udkom 6. januar 2009
Anmeldt af Hansen
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Månedens Demo: Arven fra Jamaica følges op med troværdighed

Reggae har været støt voksende i en del år efterhånden, men fokus har været meget på dancehall eller det fjollede. Voodoom er mere traditionel rebel soul, med en rastas had til Babylon og kærlighed til rytmens magt. Der synges på både dansk, spansk og engelsk, og lyden spænder fra roots over mere dubbede ting og den kantede hårdhed fra dancehall. De kan genren! Og formår at få de ret forskellige undergenrer af reggae ind i et homogent lydbillede, der ikke plumper i fælderne på noget tidspunkt. To ting, man kunne sætte en finger på, er det ret ensformige tempo og fraværet af det fuldstændig blæste. Det kan virke lige lovlig civiliseret, i forhold til hvor meget oprør og hvor stærke følelser der er på spil. Ellers er det meget troværdigt, og både musikere og specielt vokalister udstråler vital råstyrke og smerte. Det er måske en gang blodig og solskinsvarm reggae, der kan redde januar, når de spiller Lades Kælder den 9. og Oure Højskole den 29.

www.myspace.com/voodoom1

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.