Langtfra et freakshow. Dr. Hall afsøger eget kringlede talent.

Det er kunstneren Martin Hall, der træder frem på Hospital Cafeterias, som på ingen måde følger i sporene fra den fremragende Facsimile, der fik Martin Hall tilbage på pladescenen som eksperimenterende popartist. Hospital Cafeterias er, som titlen antyder, i den tungere ende af Martin Halls repertoire, hvor han dyrker de mere dystre stemninger i en række vidt forskellige kompositioner, der går målrettet efter den kunstneriske udfordring.

Hospital Cafeterias kan meget vel være en nødvendig reaktion på det tvivlsomme og talentløse freakshow, som Martin Hall på det seneste er blevet et kendt ansigt fra. Han har i hvert fald ikke fundet inspiration fra tv-showet til albummet, der nærmere lyder som en effektiv modgift.

Martin Hall betegner selv albummet som en moderne salonplade, hvilket er en ganske rammende betegnelse for de små kompositioner og tyske recitationer. Musikalsk blander han nemlig de forskellige genrer på sin egen typiske facon. Den klassiske instrumentering møder de moderne elektriske og elektroniske instrumenter i deres egen udformning. Som altid byder Martin Hall på en lang liste af prominente kunstpersonligheder, der bl.a. tæller Claus Beck-Nielsen Memorial, Knud Odde, Else Marie Pade og ikke mindst mezzosopran Andrea Pellegrini, der synger for på albummets musikalske højdepunkter.

Ingen tvivl om, at Hospital Cafeterias er en renselse for kunstneren Martin Hall, mens det for publikum kan være et spændende og lidt besværligt indblik i en ikke helt almindelig kunstners verdensbillede.