Jonathan Johansson
En Hand I Himlen
A:larm Music / Hybris |
Udkom 30. marts 2009 | GAFFA | 6 stjerner | |
| Læserne |
|
4,60 stjerner i snit (efter 10 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Himmelfærd via Sverige
At svenskerne har et godt tag på popmusikken, er ingen nyhed, og det er derfor heller ikke overraskende, at årets måske smukkeste plade kommer fra den anden side af sundet. Vidunderdrengen Jonathan Johansson har nemlig beværtet med en sand himmerigsmundfuld af klangfuld, åndelig og sanselig pop, der kan få selv den mest hårdnakkede ateist til at tro på himmeriget. I intime stunder som Innan Vi Faller og Du Sa er Johanssons sirlige skånske lyrik akkompagneret af snefnugslette melodier, der er lige så dragende som et urørt vinterlandskab. Og i højstemte hymner som titelsangen En Hand I Himlen og Sent För Oss forkæler han øret og fødderne i sådan grad, at man næsten føler sig syndig som efter et kalorierigt festmåltid. Albummet stråler af elegant detaljerigdom som 80’ernes fineste delikatesser, og det er derfor heller ikke mærkeligt, at Tears For Fears’ Everybody Wants To Rule The World dukker op i formidable svenske klæder som Alla Vill Ha Hela Världen. I modsætning til meget anden intelligent pop, der ofte lider under at være fortættet og fortænkt, er denne luftig og naturlig - simpelthen ren Dior for sjælen. Skandinavisk melankoli og for den sags skyld popmusik bliver ikke smukkere end dette.












14-02-09 02:18 | Besvar
30-03-09 20:33 | Besvar
30-03-09 23:18 | Besvar
Desvärre har resten af pladen lidt svärt ved at leve op til den aabning. Jeg vil uden tvivl anbefale den varmt! Men jeg anbefaler at man faar händerne bare en smugle ned paa forhaand, saa skyhöje forventninger ikke faar den til at falde til jorden.
01-04-09 19:28 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.