Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Anna Kruse
Lyckokatt

VME / Calibrated | Udkom 16. februar 2009
Anmeldt af Ivan Rod
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Edith Södergran omsat til moderne vokaljazz på smukt svensk/dansk debutalbum

Den svensk/danske jazzvokalist Anna Kruse er et – i album-sammenhæng – ubeskrevet blad. Men dét vil markant kunne ændre sig med Lyckokatt – et debutalbum, der emmer af en uudgrundelig rutine og tyngde, og som bør kunne skaffe sangerinden et stort publikum. Lyckokatt kan med få ord genrebetegnes som moderne akustisk vokaljazz med tydelige spor af svensk visetradition og nordisk melankoli. Tekstuelt bygger albummet på digte af den finsk/svenske digter Edith Södergran, der døde i 1923, men den musikalske forløsning af teksterne er nutidig. Og – nok så væsentligt - tilsammen udgør de gamle tekster og den nye musik en helhed af sjælden stor styrke. Lyckokatt er faktisk noget nær et mesterværk. Og dét skyldes, at teksterne er sublime, at sangen er sikker, og at musikken er godt komponeret, forløsningen lyrisk smuk. Med sig på albummet har Anna Kruse en række musikere fra Danmark, Sverige og Norge: Lisbeth Diers, Sissel Vera Pettersen, Nicholas Kingo, Eva Malling, Jesper Uno Kofoed, Perry Stenbäck og Gunnar Halle. Og hvad de ikke formår at tillægge teksterne af betydning, er ikke værd at nævne. Derfor er Lyckokatt en af de bedste nordiske debuter i flere år.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.