Vellykket debutalbum fra dansk jazzguitarist, trods monotoni i helheden

Blur er den unge jazzguitarist Simon Krebs’ debut i eget navn. Og en – af flere grunde - ganske vellykket debut: 1) Krebs’ kompositioner – der varierer i format fra trio til sekstet – er hver for sig helstøbte; 2) både Krebs og hans sidemen er – teknisk og kunstnerisk – alle habile musikere; 3) samspillet kapelmesteren og hans sidemen imellem fungerer. Hvad kompositionerne angår, så er det sådan, at de rummer en kompleksitet, som gør, at der er flere interessante lag, som efter gentagne afspilninger åbner sig for lytteren. Og dét er godt. Hvad samspillet angår, så er det sådan, at niveauet hos den enkelte såvel som kollektivet bare er så højt, at det er en fornøjelse at lytte til kompositionerne. Dét er godt, men bør også være tilfældet, når man stiller med så stærk en besætning som Andreas Lang på bas, Anders Mogensen på trommer, Mads La Cour på flugelhorn foruden Tomasz Licak, Bartlomiej Wawryniuk og Rasmus Fribo på sax og klarinet. Kun én ting holder undertegnede tilbage, når stjernerne skal uddeles: Summen af kompositioner, udtrykket på albummet som helhed, bliver for monotont. Variationen bør der altså arbejdes med.