Highway Child
Sanctuary Come
Gateway |
Udkom 23. marts 2009 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
4,86 stjerner i snit (efter 7 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Inspireret toer fra københavnske koncert-favoritter
Nogle bands bruger evigheder på at lave den samme plade igen og igen. Københavnske Highway Child har taget under et år om at følge debuten On The Old Kings Road op med en markant anderledes toer. Sounden er på én gang strammere og mere flyvsk på Sanctuary Come, hvor The Who og The Kinks supplerer Led Zeppelin og Deep Purple som musikalske pejlemærker. Highway Child udforsker nysgerrigt deres valgte genre og kommer rigtig godt rundt i krogene. Glammede kor, soulede orgler, håndklap og koklokker, trippede ekkovokaler og Beatles-piano – københavnerne vil det hele og kan det meste. Som eksempelvis The Blue Van har Highway Child en intuitiv fornemmelse for slut-tressernes og start-halvfjerdsernes rocklyd – og et fremragende live-ry har de to orkestre også til fælles. Til gengæld mangler begge lidt killerinstinkt, når det gælder om at skrive sange, der bider sig fast i trommehinden og nægter at give slip. En skarpere lyd og et par gedigne ørehængere ville løfte Sanctuary Come mærkbart.









23-03-09 09:35
23-03-09 11:11
Jeg har i øvrigt ikke nogen personlige forbindelser til bandet her, men har lige hørt pladen og forstår sgu godt at man har lyst til at give den seks stjerner. Den er fantastisk!
23-03-09 17:57
intet mindre end et fantastisk album.
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.