Sanne Salomonsen
Unico
Mermaid Records |
Udkom 9. marts 2009 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
4,54 stjerner i snit (efter 26 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Op på hesten igen. Danmarks rockmama er tilbage som … Danmarks rockmama.
Vær beredt. Danmarks mest folkekære sangerinde er tilbage med sit første dansksprogede album i mere end ti år. Og det er oven på en blodprop, der bestemt ikke har gjort dette albums tilblivelse til en selvfølgelighed. Sanne har under vanlig mediebevågenhed kæmpet sig tilbage til livet, og med Unico gælder det nu også for musikken.
Hendes alvorlige sygdom har naturligvis sat sine spor på albummet, der i udpræget grad er en hyldest til livet og den kærlighed, som binder os sammen. Men Sanne sætter for første gang også spørgsmålstegn og lader tvivlen råde. Og en tydeligvis mere skrøbelig vokal giver kun sangene en stærkere personlighed.
Nu har teksterne aldrig været Sanne Salomonsens stærkeste side, og hun opruller da også et sandt galleri af banaliteter på Unico, men der er generelt en højere grad af troværdighed i hendes sangunivers, og for Sanne Salomonsen er den eneste ene altså bare det vigtigste. Take it or leave it.
Sangene er produceret af henholdsvis Nikolaj Steen, Jonas Kragh og Søren Balsner med skiftende held. Ingen tvivl om at Sanne Salomonsen på dansk er bedst, når hun får de ligefremme og ikke for svulstige melodier. Produktionen er overvejende overlæsset på Unico, men der holdes heldigvis igen de rigtige steder på de fine Overgi'r Mig Langsomt og 6. Sans, mens den elektrorockede stil på Du & Jeg falder hårdt til jorden.
Som helhed er Unico en klassisk Sanne med alle sine faldgruber, men er der nogen, som kan bære en storladen dansk rockproduktion, så er det Sanne Salomonsen, der altid er 100 procent til stede i sangene.











07-03-09 01:57 | Besvar
http://www.myspace.com/sannesalomonsenonline
07-03-09 14:48 | Besvar
Respekt for Sanne!
Hun har lavet endnu et HIT!
07-03-09 18:42 | Besvar
09-03-09 15:42 | Besvar
Synes dog jeg har læst at hun har samlet en helt flok sangskrivere til at skrive hendes sange så de burde vil også få en del ros. Hvis mama havde lavet alle sange selv ville de jo være en helt anden sag.
09-03-09 17:25 | Besvar
Men det er det sædvanlige med at give al ære og ros til de navne som fører sig mest frem.
Fed skive iøvrigt!
09-03-09 21:16 | Besvar
10-03-09 08:28 | Besvar
12-03-09 12:06 | Besvar
13-03-09 13:33 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.