Art-pop-trioen er blevet en kvartet, og hittepåsomheden er intakt

Kun 11 måneder efter debuten Wayne Coyne er The William Blakes alias Kristian Leth, Frederik og Fridolin Nordsø og nu også Bo Rande - alle på sang og alskens instrumenter - klar med opfølgeren, Dear Unknown Friend. De kunne nu lige så godt have kaldt den Roland Orzabal, for var The Flaming Lips' skæve art-pop forbillede på debuten, synes inspirationen denne gang især at være hentet hos firserpopnavne af den mere sofistikerede slags, ikke mindst Tears For Fears. Sangskrivningen og kreativiteten er dog på samme temmelig høje niveau som på etteren, og kvartetten formår både at skrive potentielle pophits som Secretly, atmosfæriske ballader som No Way Out og smukke, meditative kompositioner som Our Song. Alt sammen udført med velfungerende, ofte let desperate leadvokaler, flotte korarrangementer, overraskende mellemstykker og opfindsom instrumentering. Teksterne kredser atter om især politik og religion og har bid og vid, men at dømme efter det titelløse bonusnummer er der håb forude. Sig trygt ja tak til The William Blakes' venne-forespørgsel.