GAFFA  TV

BliGlad
Bare Spil Noget Lårt

CD, udkom mandag d. 02-03-2009 på A:larm Music
GAFFAs anmeldelse:
2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner
2 stjerner
Læserne synes:
3,60 stjerner i snit (efter 10 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Ordinært og kedeligt nyt udspil fra århusianske BliGlad

I 2007 debuterede popreggae-drengene BliGlad med albummet Kærlighed Til Folket og blev med ét et af de nye "household names" i dansk musik. Singlerne Dans For Satan og landeplagen Kærlighed Til Folket med gæsteoptræden af Peter A.G. Nielsen fra Gnags og Master Fatman gav dem medvind på de hjemlige musikalske cykelstier. Gruppens andet udspil Bare Spil Noget Lårt er inspireret af BliGlads tidlige år på "Afroholdet" ved Byhøjskolen i Århus, hvilket tydeligt kan høres på de fleste af albummets 13 skæringer, der har en umiskendelig dansk 1980er-retro-sound. På den måde signalerer BliGlad måske bevidst eller ubevidst, at de gerne vil tilbage til rødderne og bryde med deres mainstream-identitet. Som udgangspunkt er der ikke noget forkert i det, men problemet er blot, at BliGlads andet album savner den fandenivoldskhed og "her-kommer-vi"-attitude, der kunne bære gruppen videre. I den medfølgende booklet til albummet står der, at gruppen havde overvejet at blive de første til at indspille en rigtig roots-plade på dansk, men at de enten ikke kunne finde ud af det eller ikke gad. Om det er derfor, de blot besluttede sig for at "spille noget lårt", skal jeg lade være usagt. Det ville måske have haft tjent dem bedre, hvis de havde forsøgt sig mere overbevisende udi reggaemusikken, og det kan derfor umiddelbart undre, at BliGlad ikke har brugt de sidste års medvind til at udvikle sig mere fremad og eksperimentere med reggae- musikken i stedet. Kun på numrene Kongen Af Pop, der handler om folk, som i musikbranchen skriver numre på bestilling (hvem sagde Remee?), og cd'ens eneste dancehall-inspirerede nummer Skinke Med Laksko, nærmer man sig et eller andet seriøst og oprigtigt. Måske er det den vej, BliGlad skal følge fremover?

Tip en ven
1 kommentar
Hvordan kan et mesterligt album, der har så meget humor osv. kan få 2 stjerne? Musikken er uovertruffen ska og reggae, og kan slet ikke forstå din beggrundelse for 2 stjerner...

Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!