
Mikael Simpson
Slaar Skaar
| GAFFAs anmeldelse: | 3 stjerner | |
| Læserne synes: |
|
4,26 stjerner i snit (efter 57 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Vokal og lyrik trækker ned på ellers vellydende fjerde Simpson-album
På sit fjerde studiealbum har Mikael Simpson forsøgt at bevæge sig hen imod en mere organisk og band-orienteret lyd end tidligere, og det er lykkedes. Slaar Skaar har en uhyre vellykket og lækker lydside. Den melankolske musik er både behagelig og velproduceret, men flere af de mere band-baserede numre har en tendens til at minde om hinanden, og resultatet bliver, at de flyder sammen. Pladens stærkeste nummer, Medicin, viser sammen med Elektronisk Blaa, at dub og electronica stadig er en del af det Simpsonske lydunivers og bidrager til variation i forhold til de mere enslydende numre.
Midt i albummets musikalske vellyd befinder Simpsons stemme sig svøbt ind i et ucharmerende rumklangshelvede og lyder mærkværdigt forceret. Messende serveres fortællinger om natteliv og tristesse i et univers, der som på for eksempel Det Var En Lørdag Aften lugter af fortænkt coolness. Simpson roses ofte for sine mantraagtige tekster, men på dette album synes det alt for tit som om, han selv synes, at han har fundet en rigtig god sætning. Denne gentages så i det uendelige, for at lytteren ikke skal gå glip af hans lyriske genistreger, der ofte indeholder mere navlepilleri, end nogen bør udsættes for. Numre som Vi Stod Lige Der (Nu Staar Vi Her) og titelnummeret er eksempler herpå. De behagelige blå (undskyld, ”blaa”) toner står på spring for at understøtte det tekstlige klynkeri, som nu nok skal falde i god jord hos nogle af mandens mange fans, der sikkert vil vælge at overse eller tilgive ham uligevægten på en plade, der kunne have været meget mere.
-
Band Of Horses og FigurinesVoxHall, Århus (Live)
-
Ozzy OsbourneMessecenter Herning (Live)
-
Arcade FireTempodrom, Berlin (Live)
-
VengaboysRidehuset, Århus (Live)
-
The DeSoto Caucus feat. Howe Gelb, Agnes Obel og Mark LaneganVoxHall, Århus (Live)
-
Jimmy EdgarXXX (CD)
-
Katy PerryTeenage Dream (CD)
-
ImagoElectric Boogie Cannibal (Demo-cd)
-
TarasDemo (Demo-cd)
-
Lars H.U.G.Train, Århus (Live)

jeg er allerede på vej ned i min lokale pladepusher for at købe et eksemplar.....
Mikael har selv sagt at han ville lave en "popplade", fordi at f.eks. P3, var så begejstret for ham. Så ville han gerne give noget igen. Jeg syntes det er et meget fedt træk, men jeg har umildbart svært ved at se det store hit potentiale i pladen.
Godt med lidt dissens. Selv om det altid kommer til at støde de fans, der helst vil have bekræftelse, på knapperne.
Hvad angår pladen, har jeg ikke hørt den endnu, men hvad der er blevet lagt ud på diverse myspace og set i fjernsyn tegner det til at se godt ud med det kommende album.
Lader til at være lidt i stil med De Ti Skud, som i mine øjne er hans bedste plade, så det tyder godt!
Jeg har ikke hørt albummet, men ud fra de anmeldelser du selv ligger på bordet, kan man vel lige så godt "anklage" Kim Skotte for at lade sig rive med, som Michael Jose Gonzales for at skyde under.
Jeg er dog til dels enig med anmeldelsen, men synes den passer på "Stille og Uroligt" i stedet, som slet ikke lvede op til de to første albums.
Citat: "Simpson roses ofte for sine mantraagtige tekster, men på dette album synes det alt for tit som om, han selv synes, at han har fundet en rigtig god sætning. Denne gentages så i det uendelige, for at lytteren ikke skal gå glip af hans lyriske genistreger, der ofte indeholder mere navlepilleri, end nogen bør udsættes for."
Dette er lige præcis problemet med "Stille og Uroligt", så hvis det fortsætter på "Slaar Skaar" er det ærgeligt.
Tag anmeldelsen for det den er, nemlig en personlig bedømmelse. En anmeldelse må og skal nødvendigvis være udtryk for en subjektiv vurdering, ellers er den ikke noget som helst værd. Hvem gider f.eks. blive spist af med, at der er de og de lyde og instrumenter på pladen? Desuden har man jo heldigvis lov til både at være enig eller uenig i anmeldelsen.
Og så meget magt har musikpressen altså heller ikke over pladekøberne. Folk kan sgu godt tænke selv, og det skal de have lov til, uden at der skal komme nogen ind og lede dem "på rette vej".
Bestemt ikke, men det er jo heller ikke det, der er tale om. Man må kunne kombinere sin musikfaglige viden med sin egen personlige oplevelse. Den ene ting kan ikke stå alene. Men selv hvis man tilstræber objektivitet, vil det man skriver stadigvæk være præget af den person man er, og den forståelse af verden man har.
Og nu har jeg også selv hørt pladen igennem et par gange her til aften, og jeg vil give et par andre indlæg ret i, at det er den samme Simpson som vi kender ham.
Folk kan kigge på anmeldelser eller ej (denne inkl.), men jeg kan klart anbefale folk til at gå ned at købe Slaar Skaar!
4/6 herfra..
vedr. Manne er det da lidt uheldigt at han arbejder på pladeselskabet og udatler sig om skjulte agendaer. Men alligevel må jeg medgive at han HAR fat i den alnge ende.
Coward; det er nok ikke lige her at det udstilles hvor du kan købe den "før tid" ;o)
Utroligt hvilket røre en anmeldelse kan skabe. Køl dog af folkens! Og nyd musikken hvis i ellers kan lide den.
Piveriet må sgu få lidt mere substans...det er for let at blive kaldt politisk bevidst, skarp og herlig kontrær, fordi man synger 'pia kærsgård' en masse gange i træk...det handler jo stadig mest bare om ham selv!
Læste iøvrigt et af de sædvanlige 'brun-tunge-interviews' af Søie i Berlingske, hvor MS endnu engang som den formidable spin-doktor han er, får givet indtryk af at være mere true end alle andre. Han gør nar af Nephew for at lave andet end musik...men er MS ikke selv manden, der har lavet reklamer for Dansk Tipstjeneste?!
29)du rammer plet
”mænd mellem 30 og 40, der bor i storbyen og roder med lidt midtvejskrise, hvorfor det må prøves med hornbriller eller en tatovering, og som synes det er rigtig hårdt at være så følsom, som de er, hvilket de snakker om på fodbold-banen for det er jo osse vigtigt at få luftet sin indre drengerøv lidt.”
[Dele af dette indlæg er slettet af forumadministratoren, fordi det overskred vores forumpolitik.]
Personligt selv er jeg studerende, og jeg har da en del venner og bekendte, som finder hans musik ligeså rørende og meningsfuld, som for mig selv.
Om der så er nogle anmeldere (Kim Skotte), som ikke kan andet end at give Mikael 6 stjerner, er vel mere et tegn på, at en anmeldelse, hvad enten det er om musik eller mad, i bund og grund er subjektiv. Og hvis folk elsker hans musik, så lad dem da det, ligeså vel som hvis de hader det. Det er også derfor denne debat er blevet ved så længe, et tegnet på, at enhver anmeldelse, gaffa så vidt mening mands, har sin helt egen mening om Mikael Simpson, og ikke mindste hans nyeste plade. Jeg ligger ikke skjul på, at jeg
Og så synes jeg det er en skam med det personlige angreb på Mikael som person. Jeg synes slet ikke at han gør grin med Nephew eller opvejer sig selv mere som musikant i artiklen. Blot en konstatering, at han er fuldtidsmusiker, fordi han ikke har andre muligheder, og han synes det statement fra Nephew er en smule irriterende (forståeligt nok, når man kun har musikken som levebrød).
..Jeg ligger ikke skjul på, at jeg er meget glad for Mikael Simpson, og hvad angår dette album, så synes jeg at det er rigtig godt. Men igen, alle mand, sin smag.*
Længe leve subjektiviteten.. :)
Mig bekendt udvælges ingen af anmelderne, hvis de på forhånd har erklæret sig særligt positive eller negative i forhold til en kunstner. Vores anmeldere bliver udvalgt af vores ansvarshavende redaktør, og der er ingen direkte sammenhæng mellem smag og udvælgelsen. Anmelderne udvælges derimod ud fra ret løse genreforventninger - derfor er bestemte anmeldere på metal, elektronisk, soul/pop og jazz, mens grænserne mellem rock/indie er lidt løsere.
I dette tilfælde er det nok ikke bare, at Mikael Simpson gentager ordene, men snarere den subjektive vurdering af helheden. Det er muligt, at Michael Gonzalez vil synes det samme om en eventuel næste plade med Simpson, men hans ærinde er ikke en hetz mod kunstneren. Det er altid godt med debat - det er kommentarfunktionen til. - Desuden er I velkomne til selv at give karakter til pladen.
Alt godt.
Efter min mening er albummet helt sublimt - det fanger en helt speciel stemning, som kommer til udtryk på en ganske forunderlig måde. Derudover er jeg helt vild med albummets cover og artwork !
Jeg kan ikke udtale mig videre om dette album er bedre eller ringere end Simpsons' forrige albums. Men 'Slaar Skaar' har i hvert fald ramt et bestemt punkt i min opfattelse af musik.
Som udgangspunkt er jeg ikke enig i anmeldelsen. Dog anser jeg blot detaljen med "(undskyld, ”blaa”)" som et mindre humoristisk indslag underbyggende den mening, anmelderen har om albummet. Med andre ord, et udtryk for, at anmelderen ikke finder helheden fungerende. Det er vel i princippet fair nok?
Hvad der imidlertid kan undre mig, er anmelderens afstandstagen fra den gentagede lyrik, eftersom det mere eller mindre har været kendetegnende for Mikael Simpson på stort set alle af hans albums. Anmelderen får det til at lyde som et nyt tiltag fra Mikael Simpson, og det kan i den forbindelse fremkalde en undren hos læseren, om anmelderen overhovedet har besøgt Mikael Simpsons univers førhen. Altså, sådan _virkelig_ besøgt det.
Jeg kunne jo fx. sagtens udfylde mine private oplysninger som Michael Simpson eller Simon Kvamm. Eller have 23 forskellige profiler og starte en debat med mig selv. I modsætning til eksempelvis Ekstra Bladets Nationen, hvor kravene for at være med i debatten er meget strengere.
Men underholdende er det da, med gode pointer ind i mellem. Bare svært at forholde sig til, når man ikke aner, hvem folk er.
Mvh. en 13-årig pige (måske)
Anmeldere er ganske almindelige mennesker ligsom du og jeg, som nogengange bliver lidt for let duperede, eller også er lidt mavesure den dag de skrev anmeldelsen. Big fucking deal.
Enhver intelligent person undlader ikke at tjekke en plade ud bare fordi den har fået en lunken anmeldelse. Og hvis det er tilfældet, så er man da også en idiot. Lyt istedet for at læse. Det er det musik handler om. Færdig bum.
"selvom det er ganske underholdende, er det problematiske i denne debat, at alle er anonyme, og/eller kan give sig ud for hvem de ønsker.": hvad så?
"Gaffa stiller ingen krav ud over, at man skal oplyse sin mail.": Det´ cool!
"Så hvem siger, at Manne, som startede denne debat, er fra Alarm, som Gaffa påstår?": Who cares og hvad så om han er?
"Jeg kunne jo fx. sagtens udfylde mine private oplysninger som Michael Simpson eller Simon Kvamm. Eller have 23 forskellige profiler og starte en debat med mig selv.": Så gør det!
"I modsætning til eksempelvis Ekstra Bladets Nationen, hvor kravene for at være med i debatten er meget strengere.": For deres debat er seriøs!
"Men underholdende er det da, med gode pointer ind i mellem.": I guess thats the point.
"Bare svært at forholde sig til, når man ikke aner, hvem folk er.": Næh!
"Mvh. en 13-årig pige (måske)" Dér har du ret!
Fair nok. Og fedt nok, at Gaffa har åbnet op for muligheden for kommentarer, og har valgt denne model.
I det lys synes jeg egentlig bare, at kommentar 8 fra GAFFA er temmelig besynderlig. Hvorfor går de lige ind dér og sætter fokus på/røber denne brugers baggrund. Det forstår jeg simpelthen ikke.
Enten skal alle spille med åbne kort, så man kender folks baggrund og interesser (hvilket nok ville holde en del folk fra at kommentere - inklusive mig selv). Eller også skal Gaffa holde sig fra at blande sig på den måde, og lade debatten gå sin underholdende gang...
Det er jo ikke rigtigt, som lars1 skriver i #42 at #1 kunne være hvemsomhelst. Man må gå ud fra at gaffa har slået op at brugeren har en @alarmmusic.dk email-adresse, og det har vel ikke hvemsomhelst… (emailen skal jo bekræftes med et klik).
Der er god grund til at være kritisk over anonymiteten på net-fora, men når man har den, må den være ens for alle – om så det er M.simpsons label, mor, vicevært, vaskeriejer som har lyst til at deltage.
Det er faktisk lettere rystende at gaffa bryder egen privacy policy, eller well – gaffa har faktisk ingen privacy policy.
Det er bestemt ikke uvildigt når han roser Simpsons plade. Han har jo selv økonomiske interesser i klemme.
At Gaffa oplyser at Manne har en e-mail adresse hos A:larm, er derimod meget sagligt. Det giver jo andre læsere den meget vigtige oplysning at Manne ikke på nogen måde kan have en objektiv tilgang eller er upartisk i sin vurdering. Gaffa udleverer ikke personlige bruger oplysninger, de giver derimod en nødvendig baggrundsviden.
Jeg er allerede vej ned til min lokale pladepusher for at købe et eksemplar, virker ikke troværdigt når det kommer fra en der selv arbejder med pladen.
Desværre kan man bruge diverse anmeldelser og blog kommentarer meget lidt når man vurderer ny musik.
Jeg arbejder selv på et spillested, og søger meget efter musik og baggrundsstof på nettet.
Og det er altså meget forstemmende, når man afslører bands eller bandmedlemmer i at anmelde deres egne plader og sange i meget rosende vendinger...
Det samme gælder når det er deres bookere eller pladeselskabsfolk.
Når det er sagt, så er en anmeldelse altid subjektiv afstemt efter anmelderens egen smag og præferencer. Nuvel nogle anmeldere er rimeligt gode til at være objektive. Men ellers gælder den gamle talemåde om at nogen kan lide moderen og nogen datterern. Det er kort sagt smag og behag...
Der er uden tvivl en vigtig diskussion i forbindelse med viral markedsføring fra pladeselskaber via forums osv.
Men Gaffa må lave en generel politik eller vælge ikke at have kommentarer på siden. Det andet dur ikke.
Troels
Magen til forsmået barnlighed p.g.a. en anmeldelse der ikke hylder den kunstner han arbejder for. Helt igennem useriøst !!
Iøvrigt glimrende anmeldelse af af Michael Jose Gonzales fra Gaffa. Godt at ikke hele anmelderstanden er rygklappere.
" Han har ingenting at sige.. og det si'r han så. -så højt det nu kan blive"
Den eneste forskel på læserne her(og de fleste steder) og anmelderne er at anmelderne får cd'erne gratis. Anmelderne er super subjektive lissom alle vi andre.
Måske sku man sætte anmeldere med forskellig baggrund på hver udgivelse.
Ubrugeligheden af det nuværende 1 anmelder til 1 udgivelse kan man se et exempel på via Sohail Hassan's super mystiske top karakter til soul funkerne "cool million".
Sohail skriver "Det her er jo fuldstændig vanvittigt" i betydningen hvor godt det er.
Jeg ville bruge samme ordvalg i betydningen hvor ringe det er. Det er så tæt kopieret , rippet fra forbillederne at det er kopiband kvaliteter vi snakker. Og at man tror det faktisk er et band tilbage fra tiden må man tvinge sig til at tænke positivt om.
Politikens 6 hjerter må lede til en fyring af Kim Skotte: mage til skandaløs anmeldelse skal man lede længe efter.
Simpsons tekster er for banale og ufyndige; manden skal forestille at have ondt i sjælen, men jeg føler mig ikke ramt af nogen 'blå' følelse som lytter. Simpson har sikkert haft til blues, ligesom alle os andre, men det virker kunstigt på pladen. Bandet spiller udmærket, bevares, men materialet bliver lidt for monotont - ikke at monotoni altid er af det onde.
Giv med Steen Jørgensen og Lennart Ginmans cd fra slut-90'erne med deres storbys-depri-mørklødede-lavfrekvente soundscape, hvor selv sangerens stemme omdannes til et instrument i byens nattemelankoli. Giv mig Portisheads geniale enkelhed og klagende patos, slæbende grooves, pseudo-symfoniske fyldte chokolader, som man sluger som en velsmagende pille, der rammer lige i nervesystemet. Men Simpson: du må hjem og øve dig på at udtrykke smerte.
Det eneste vi alle vel kan blive enige om er, at det er MUSIKKEN det handler om og at en anmeldelse selvfølgelig altid vil være subjektiv. ellers er det jo ikke en anmeldelse men en beskrivelse af albummet.
Så hør pladen eller lad være, men det er da for snæversynet at svine folk til på en baggrund som er 60 kommentarer til en anmeldelse (og nu en del debat på pol.dk).
Personligt skal jeg ikke købe pladen nu, men jeg skal nok støtte Simme og daffe til en koncert, så pengestrømmen kan kanaliseres udenom Mads Rosted.
Se, det ville fryde mig hvis I gjorde det samme.
MSs tekster er fortænkte og bliver nærmest forceret melankolsk. Problemet med det er bare at hvis man ikke kan lide en plade fordi teksterne er åndsvage, så bør man holde sig fra musik og bare købe digtsamlinger istedet.
Moderne rytmisk musik er, groft sagt, bare en sammensætning af harmonier med en melodi til. Det er det der er det vigtige, og det som efter min mening bør afgøre om det er godt eller dårligt. At der så er en fortænkt og prætientiøst (ja at skrive aa istedet for å er bare pseudo-kunstnerisk og nederen) har ikke noget med noget at gøre. Tænk på musik med sang på et sprog man ikke forstår. Så aner man ikke om teksten er god eller dårlig, men det forhindrer ikke at det kan være god musik. Og MS har lavet en god plade (4-5 stjerner vil jeg mene), ingen tvivl om det - musikken er nemlig god.
Og omkring det med subjektivitet er noget bæ. Jeg skal ikke udelukke at anmeldere (og mig selv for den sags skyld) er subjektive, men det ændrer ikke på at man godt kan høre på et stykke musik om det er objektivt godt eller dårligt. Jeg kan da godt høre at et stykke musik er godt selvom jeg ikke bryder mig om det. - Det er lidt ligesom et møbel: et møbel kan godt være virkelig flot, men elendigt skruet sammen og omvendt. Ligemeget hvor meget man prøver at benægte det er musik et mere eller mindre fasttømret system, som man ikke kan bryde, med mindre man er nede med fusionsjazz eller 12-toners musik.
Så for at opsumere. Mikael Simpson har lavet en god plade, med dårlige tekster. Hvis ikke man kan abstrahere for dårlige tekster bør man begynde at købe digtsamlinger istedet (selvom det dog stadig ikke er nogen garanti).
- Over and out
Objektivitet indebærer principielt værdifrihed, og værdifrihed eksistere ikke, efter min mening. Lige meget hvor "objektiv" man forsøger at være, vil ens egne forudsætninger altid spille ind. Det gælder også, når man f.eks. hører noget, man ikke bryder sig om, men som man godt kan se kvaliteterne i alligevel. I et sådant tilfælde vil selv oplevelsen af disse kvaliteter også være bestemt af den person, der hører dem. Der vil måske være andre, der ikke kan se disse kvaliteter, og så er vi jo pr. definition ovre i det subjektive.
Hvis man skal sætte tingene lidt på spidsen, vil jeg faktisk gå så langt som til at påstå, at objektivitet ikke findes.
I øvrigt kan jeg ikke fordrage indlæg eller debatter og det her bliver det eneste.
Sikken en flok gammelsure, "those who cant do, preach!"- never weres... nogle medier styrer åbenbart sporenstregs mod middelmådigheden (som desværre oftest vinder) og slår sig op på simpel Levebrødsjournalistik..!! Forsmået meningsdannelse til dem uden meninger. Man kan diskutere i uendelighed anmeldernes meninger eller skyklapper men man er nødt til at sætte mediet i context; vurdere og referere i forhold til samtidens kanaler og kunstnerens ditto.
Gaffa sigter efter leverpostejen, Mikael Simpson skyder mod stjernerne.. det kan simpelthen ikke mødes..! og burde heller ikke.
skriv en ny Vocaloca anmeldelse ---
Jeg syntet f.eks. at "Suck on my lollipop" med Dj Alligator var helt suverænt indtil jeg hørte teksten.
Også det der med at man kan være klart objektiv når man vurderer musik. Thumbs up, det må du virkelig have tænkt længe over.
Fed lyd!!!
Doven sangskrivning :-(
Denne debat er lige så spændende som Big Fat Snake og The William Blakes......
Dansk pladebranche har alligevel ikke noget at skulle ha sagt, så det er jo ligemeget om der sidder en på et kontor og skriver på gaffas side.
Og anmeldere har aldrig ret, så det er jo ligegyldigt hvad der bliver skrevet.
Min erfaring er, at den gennemsnitlige anmelders lp/cd-samling er adskillige gange større end den gennemsnitlige danskers. Der kunne givetvis laves statistik, der ville underbygge dette på særdeles overbevisende facon.
Jeg anmelder selv, og skal derfor ikke kaste mig ud i overvejelser over, hvordan det faktum kunne tænkes at påvirke anmelderens subjektive mening kontra den gennemsnitlige danskers - men mon ikke det gør en eller anden form for forskel, good or bad?
#65: "Sikken en flok gammelsure, "those who cant do, preach!"- never weres... nogle medier styrer åbenbart sporenstregs mod middelmådigheden (som desværre oftest vinder) og slår sig op på simpel Levebrødsjournalistik..!!"
Tro mig, der er ingen, der kan leve af at anmelde for GAFFA. Om så én person skrev samtlige anmeldelser i bladet, kunne han ikke leve af det.
Levebrødsanmelderne er dem inde på dagbladene, som jo altså generelt set elskede Simpsons cd ...
Det kan jo være, at pladeselskaberne tager ved lære....
Super CD , 6* herfra , Mikael Simpson er genial, sådan er det bare!! Køb den...
* ** ** Berlingske
* ** ** Soundvenue
* ** ** Jyllandsposten
* ** ** Citadel
* ** ** Århus Stift
* ** ** Danmarks Radio
* ** ** Nordjyske
* ** ** Magasinet KBH
* ** * Jydske vestkysten
* ** * Urban
* ** * Fyens Stift
http://www.metroxpress.dk/dk/article/2009/03/09/09/1342-83/index.xml
Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!