Bon Iver
Blood Bank
Jagjaguwar |
Udkom 3. marts 2009 | GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
4,64 stjerner i snit (efter 22 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Flere genialiteter fra Justin Vernons sneklædte univers
Lad det være sagt først som sidst: de fire sange på dette mellemspil fra Bon Iver lever i den grad op til de høje forventninger, som For Emma, Forever Ago har ført med sig. Titelnumret er en romantisk fortælling om to menneskers møde i en blodbank, smukt pakket ind i den let melankolske klang, som omtalte album lagde for dagen. Beach Baby fortsætter i samme spor med en lækker lap-steel-guitar, der varsler varmere toner i den gode vinter. Det er en fryd at lægge øre til. Babys bygger på en insisterende klaverrytme, hvorom vokal og yderligere instrumenter snor sig og vokser til et mægtigt lydbillede af teksten ”Summer comes to multiply”.
Woods derimod består kun af Vernons stemme, vocoder og sætningerne ”I’m up in the woods, I’m down on my mind, I’m building a still, to slow down the time.” Det synges gentagne gange, og ordene flettes i hinanden, så de til sidst mister deres betydning og høres som lyden af det instrument, stemmen er. Tankevækkende og meget smukt. Ord, som gælder for hele ep’en, der lover mere end godt for kommende Bon Iver-projekter.











04-03-09 13:05 | Besvar
17-03-09 10:30 | Besvar
17-03-09 11:42 | Besvar
28-03-09 22:21 | Besvar
17-08-10 00:02 | Besvar
10-11-10 16:55 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.