GAFFA  TV
(Foto: Christian Hjorth) - fra galleriet White Lies Vega 040309

White Lies
Lille Vega, København

Onsdag d. 04-03-2009
GAFFAs anmeldelse:
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne synes:
5,20 stjerner i snit (efter 10 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Debuterende mørke toner, leveret i overbevisende og tight udgave

En ting er kun at have et enkelt album i bagagen, en anden ting er at kunne levere et sådant så overbevisende, at der ikke er behov for coverversioner og b-sider. White Lies' plade har kun været på gaden et par måneder, og har allerede kastet både en førsteplads på den engelske albumhitliste af sig og en række anklager for at være uoprigtige og et Joy Division-plagiat.

Det er ikke svært at se, hvor sidstnævnte kritikpunkt kommer fra. Ikke bare leverer White Lies en mørk og dyster rockklang meget lig Joy Divisions, men frontmand Harry McVeigh har også en attitude og tilstedeværelse på scenen, der minder noget om Ian Curtis'. Men det er jo ikke en dårlig ting! For lige fra White Lies starter de første toner i "Fairwell To The Fairground", fylder McVeigh scenen så overbevisende ud, støttet af rytmesektionen Charles Cave (bas) og Jack Lawrence-Brown (trommer), at man helt glemmer, hvem det nu er bandet ligner og lyder som.

Live får McVeighs vokal en ekstra snerrende, næsten growlende, kvalitet, der giver bandets liveoptræden ekstra kant. Samtidig er det i den grad overraskende, hvor godt det fungerer, at McVeigh ofte lader guitaren hænge roligt om halsen, imens Charles, Jack og den til lejligheden medbragte keyboardspiller driver numre som "A Place To Hide" og "E.S.T." frem. Istedet lader han sin stemme fylde salen, og gestikulerer enkelt og skarpt med hænderne, om det så er små slag på det blege bryst eller intense jap i luften. Det understreger nærværet i sangene, og så synger McVeigh bare overbevisende godt. Det virker, som om hans dystre baryton kommer enormt let til ham, og den fylder nemt salen, specielt hvor hans lidt for lavt spillende guitar svigter.

På trods af den overbevisende selvtillid, virkede Harry McVeigh helt forlegen, da Lille Vega sendte deres største klapsalve op imod bandet efter deres fremragende liveudgave af hittet "Unfinished Business". Det var ganske rørende at se en frontmand, der i den grad lever på det distancerede og fjerne tekstunivers, virke så oprigtigt glad for et bifald.

På den måde bliver et af albummets svagere numre, "Fifty On Our Forheads", også i den grad løftet, og er en af koncertens bedste og mest intense sange, sammen med den fremragende "Price Of Love", der smukt indkapsler de to temaer, der går igen hos White Lies: kærlighed og tab.

Frem for at fylde koncerten med snak og andenrangs sange, leverede White Lies cremen af deres flotte debutalbum, i en super tight og nærværende liveudgave, hvor deres dystre musik og sammenbidte stil gik op i en flot og vedkommende enhed. 

Tip en ven
9 kommentarer
Kunne ikke være mere uenig i denne anmeldese. Jeg synes at det White Lies leverede i går var langt under hvad man kunne forvente. Lyden på de første tre numre lød som en gymnasiekoncert, og deres engagement og evne til at komme ud over scenen var mangelfuldt. De får rettet op på lyden, men ikke præstationen. Drønærgerligt at et band med deres potentiale (jvf. deres cd) ik kan mere. Og de udstillede kun deres egne mangler ved kun at spille 42 min og ik levere et eneste ekstranummer. Alt i alt bliver deres U2 / joy division - lyd og optræden-efterligning pinlig og de skal virkelig stramme sig an hvis de ikke bare skal ende sammen med andre ligegyldige bands som f. eks Razorligt.
Jeg ved virkelig ik hvilken koncert du var endt til! For den koncert jeg var til var rigtig god, white lies formåede da i høj grad at nå ud til publikum, og ja de spillede kort men det generede mig slet ik, det var tight og rigtig godt skruet sammen. Hvad er det præcis mere du havde forventet ud over et længere set.!? hvilket ik i mine øjne altid er en positiv ting.

Jeg havde en rigtig god aften, stemningen var god musikken var fantastisk, så jeg kan ikke se hvorfor den ikk skulle have 4 eller 5 stjerner som den er blevet anmeldt til.!
Jeg er helt enig i anmeldelsen, det var i sandhed en overbevisende præstation og gik derfra med en forvisning om, at White Lies har meget at byde på i fremtiden. At de kun spiller i 42 minutter var til dels kompenseret af, at de havde et rigtig stærkt opvarmningsband i Wintersleep og dels af, at de som forholdsvist nyt band må bære det lod kun at have 1 cd på bagen.Jeg kan personligt takke White Lies for at vaske min sidste oplevelse på Lille Vega (Glasvegas) helt væk.
Jeg er fuldstændig enig med anmelderen (og LasseDearman). Det var en fantastisk koncert, hvor den højtragende musik virkelig fik nærvær og mening. Det er en af de absolut bedste koncerter jeg har set i år og jeg håber virkelig at se dem igen på en større scene på Roskilde!
Enig i at det var en fantastisk koncert, men alt for kort.

Forstår ikke hvorfor du beskriver "Fifty on our Forheads" som værende en af albummets svagere sange, syntes da klart den er på højde med resten af albummet.
Skøn skøn koncert! Intet ligegyldigt fyld, hvilket koncerter tit bærer præg af, i form af ligegyldige jam-sektioner etc! De leverede lige præcis hvad de skulle, især når de kun har 1 album at trække på.. MAGELØST!
Helt enig med anmelderen i denne sammenhæng. Synes virkelig det var en fantastisk koncert. Synes dog forsangeren for White Lies virkede en anelse nervøs gennem det første og andet nummer, men det fik han rystet af sig rimelig hurtigt. Der blev jo også lagt op til en ny koncert til sommer... Roskilde tak!
Fantastisk koncert - altid spændende når man skal høre et debuterende band live første gang, især oplever man mange bands hvor sangeren ikke kan leve op til pladens niveau. Men ikke her - lille Harry fik fyldt lille vega ud til yderste afkrog, og virkede som om han kunne have sunget wembley op ! Det lover godt for fremtiden for dem - jeg glæder mig til at følge dem. Talte med dem efter koncerten, og udover at de jo nok er at finde på en større dansk festival til sommer, håbede de at ramme Store Vega til efteråret!
Denne koncert ville jeg gerne have været en del af,

Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!

TRACKLIST
  • Fairwell To The Fairground
  • To Loose My Life
  • From The Stars
  • A Place To Hide
  • Unfinished Business
  • E.S.T.
  • Fifty On Our Forheads
  • Price Of Love
  • Death
LINEUP
Harry McVeigh: Sang, guitar
Charles Cave: Bas, kor
Jack Lawrence-Brown: Trommer