Anmeldelse / Live / Fredag d. 06-03-2009 kl. 09:25

Glasvegas og Giana Factory
Pumpehuset, København,
torsdag d. 5. marts 2009

Anmeldt af Anders Reuss
Foto: Martin Rosenauer

GAFFA		4 stjerner
Læserne		2,58 stjerner i snit (efter 12 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Overraskende udadvendte skotter indtog Pumpehuset

+ Se hele galleriet

Med en pompøs gestus rækker Glasvegas' sortklædte frontfigur James Allan en Grøn Tuborg frem, og ind i det skarpe spotlight foran sig. Publikum i det udsolgte Pumpehuset kvitterer med et henrykt brøl, i en begejstret hyldest til både den gule væske fra Hellerup og den unge rockgud fra Skotland. Festen er godt i gang.

Hyppige gæster i København
Det stærkt opreklamerede skotske band Glasvegas har fået godt tag i det danske publikum, og koncerten i Pumpehuset er deres anden i København inden for få måneder.
    
I november spillede de i et ligeledes udsolgt Lille Vega, og ved den lejlighed måtte de indkassere en del kritik for at være både arrogante, indadvendte og uoplagte. Det blev der rådet bod på i Pumpehuset, hvor James Allan og kompagni leverede en både veloplagt og relativt udadvendt koncert. Folk i salen elskede hvert sekund, og der blev sunget med og klappet i takt til den store guldmedalje. Et klart billede på, at vi befinder os i året 2009, og ikke til en The Jesus And Mary Chain-koncert i de sorte og sammenbidte firsere.

Trommeinspiration fra Velvet Underground
Glasvegas er ellers blevet flittigt sammenlignet med netop The Jesus And Mary Chain, og de to bands har også andet end hjemstavnen Skotland til fælles. Begge grupper trækker på en blanding af tresserpop-melodier og punkenergi tilsat heftige doser af guitarstøj. Og begge har kopieret Velvet Undergrounds tromme-koncept, med en stående trommeslager, der bruger en gulvtam som stortromme. Det ser unægteligt cool ud, men Glasvegas' Moe Tucker-kopi Caroline McKay kæmper hårdt med at holde et stabilt beat. Det sejler en hel del.

På grænsen til det påtagede
Men helheden fungerer glimrende for Glasvegas i aften. Der er øjeblikke undervejs, hvor alt smelter sammen og går op i en højere enhed. Når alle brikker falder på plads for dem, har de fat i noget stort, som næsten retfærdiggør hypen. Men selvom de holder koncerten nede på kun 45 minutter (plus ekstranumre), begynder deres koncept at virke en smule begrænset. Det vil klæde Glasvegas at udvide deres palet, og få nogle flere nuancer ind i billedet. James Allans fætter Rab Allan kører konstant på med den samme anmassende og hylende guitarlyd, og James Allan selv kunne med fordel dosere sine små knæk på stemmen og sine åh-wåh-uh-åh'er mere sparsomt. Hans patos bliver hurtigt slidt, og han bevæger sig meget tæt på den grænse, hvor det inderlige kommer til at virke påtaget.

Alligevel har Glasvegas kvaliteter nok til, at det blev en god, underholdende og pletvis medrivende koncert i Pumpehuset.

Giana Factory: Cool, dansk opvarmning (****)
På den igangværende Europa-turné har Glasvegas det unge Københavnske næsten-pigeband Giana Factory med som opvarmning. De gav en rigtig fin koncert i Pumpehuset, hvor deres smådystre, halvelektroniske musik blev en meget positiv overraskelse.

Stilmæssigt befinder de sig et sted mellem Young Marble Giants' kølige, feminine minimalisme, og Mazzy Stars dunkle søvngængermusik. Fokus ligger meget på det rytmiske, og deres på samme tid groovy og mekaniske beats vækker minder om både The Slits og Joy Division. Der er nogle rigtig spændende idéer i spil, og det leveres overbevisende, med sikker musikalitet og et cool udtryk.

Til gengæld virker det også som om, alle sangene er skåret mere eller mindre over den samme skabelon og sat sammen af de samme byggesten.

Lydbilledet er meget bastungt og ude af balance. Der sker næsten ingenting i diskant og mellemtone, og der er meget få melodibærende instrumenter. Tilmed har sangerinden Louise Foos (Sharin Foo fra Raveonettes søster) stemme en relativt mørk klang, og det samlede udtryk hælder derfor til den mudrede side. Der mangler luft, og det bliver lidt klaustrofobisk. Sådan var oplevelsen i hvert fald i Pumpehuset. Men det trækker ikke fra indtrykket af et ekstremt lovende nyt, dansk navn.