Chris Cornell
Scream
Universal Music |
Udkom 9. marts 2009 | GAFFA | 2 stjerner | |
| Læserne |
|
2,00 stjerner i snit (efter 22 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
90'ernes store rockstemme har solgt ud
Aggressiv og i fuld færd med at smadre en af sine elskede guitarer. Chris Cornell er lige ved at springe ud af coveret på sit tredje solosudspil Scream. Man kunne foranledes til at tro, at halvfemsernes store vokalorakel var vendt tilbage til den tunge rock. Desværre står indpakning og indhold ikke i forhold til hinanden. Den hidsige fremfærd skyldes mest af alt, at Chris Cornell gør op med guitarrocken og nu vil prøve kræfter med den maskinelle rytmepark og alt, hvad den bringer med sig. Gennemslagskraften som den store solokunstner udeblev på de to første udspil på grund af det tvivlsomme sangskrivertalent. Derfor har Cornell overraskende allieret sig med en af tidens hotte producere, Timbaland, for at se, om han kan bringe noget nyt til sangerens skrantende renommé. Facit er hovedrystende dårligt. Cornells materiale er om muligt blevet endnu mere udvisket. Scream besidder ikke en eneste mindeværdig sang, der er værd at hæfte sig ved. Part Of Me og Time sætter standarden på værst tænkelige måde. Et maskinelt rytmespor med start-stop-effekt, der slår takten an, hvor der er mikset diverse drama-teologisk relaterede spor ovenpå, ender som urkomisk tomgangs-muzak. De fleste af sangene hænger sammen som en tykt flydende masse, hvor det føles som om, at nogen har trykket på en repeatknap. I hænderne på Timbaland er hovedpersonen selv degraderet til at spille marionetdukke. Chris Cornell har mistet sin orienteringssans fuldstændigt, og ejer tilmed ikke vokalen til denne form for kunstige eksperimenter. På Scream har halvfemsernes store rockstemme ramt bunden, hvor det bliver forbandet svært at kravle tilbage på toppen igen.










15-03-09 16:49 | Besvar
15-03-09 18:45 | Besvar
15-03-09 20:53 | Besvar
16-03-09 11:47 | Besvar
Det er noget af et stilskift og det er bestemt ikke godt for hans musik.
Man kunne allerede mærke på hans andet soloudspil at han var på vej ud i noget rod. Dengang vendte han depri-rocken ryggen og lavede en frygtelig masse popsange, men der var numrene i det mindste ikke pakket ind i klister fra rytmeboksen og autotuneren.
Jeg tror at hans musikalske inspirationskilde simpelthen er forsvundet samtidig med, at han blev gift og fik børn. I 90'erne kunne han som ingen anden skrige sine depressioner ud i fantastiske rocknumre, men efter at være blevet (tilsyneladende) lykkelig kan han ikke længere finde ud af, hvorfor det nu er, at han er musiker og render rundt og prøver at finde ind til sig selv igen ved at prøve at blive rigtig rocker igen med Audioslave. Men det var åbenbart ikke det rigtige for ham - jeg tror det blev for politisk at spille RATM.
Nu piller han så lidt navle og laver små hop på stedet med Scream-udgivelsen og skriver ligegyldige sange - ganske som en levebrødsmusiker. Jeg kan næsten kun håbe på, at han snart bliver skilt eller kommer på stoffer, så musikken begynder at give mening for ham igen.
16-03-09 14:22 | Besvar
17-03-09 00:36 | Besvar
18-03-09 10:01 | Besvar
Skandaløst dårlig plade.
Jeg håber ikke Chris' igangværende selvmordsforsøg lykkes, da jeg virkelig ellers holder utroligt meget af den mands meritter.
18-03-09 12:23 | Besvar
18-03-09 14:53 | Besvar
hørte ham i god morgen dk solo med guitar på titel nummeret scream.. - og dette virkede helt vildt godt.. - kunne han ikke udgive albummet acoustisk for os ikke præ justin/britney/timbaland fans...
19-03-09 21:00 | Besvar
20-03-09 11:39 | Besvar
Her henvendes der selvfølgelig ikke til hr. Cornell, men selvfølgelig til den udpræget konsensus, der er omkring nedsablingen af en ellers fed plade.
Chris Cornell har igen valgt andre græsgange, end dem hans fans helst så ham i. Vi vil høre Black hole sun og Spoonman!! Råber de afstumpede fans, der endnu ikke har forstået at dette album er et forsøg på at skabe en helt anden lyd.
Hele konceptet med at lade albumet flyde ud i et, fungerer rigtig godt, og er den mest albumorienteret plade, jeg længe har hørt.
Numrene på pladen er generelt af rigtig høj kvalitet, med peak i numre som Sream, Get up og other side of town, og overgår dermed "Carry on" med længder.
Man får en fornemmelse af at albumet ikke er hørt af dem, der dømmer det. Eller i mindste fald ikke hørt ud fra sin præmis, men ud fra konservative dogmer, om vi vil have den gamle Soundgardenrock tilbage. Det er for mig at se fuldstændigt forfejlet.
Døm bare Chris Cornell historien vil frikende ham.
21-03-09 11:30 | Besvar
"Who dat?"
"Oh...he was in a band called Soundgarden. He also sang for Audioslave."
"Who dey?"
"Nevermind. Do you have any beats leftover from the Timberlake sessions?"
"Yeah, yeah...how much you gon' pay me?"
"Enough to keep you drowning in bling."
"Word."
Record gets pushed back a few months. Record comes out. Record [...] flops.
Soundgarden reunion 2010.
fra Amazon.com
21-03-09 17:45 | Besvar
21-03-09 20:12 | Besvar
That bitch ain't a part of me
No, that bitch ain't a part of me
I said no, that bitch ain't a part of me
No, that bitch ain't a part of me
I said no, that bitch ain't a part of me
No, that bitch ain't a part of me
I said no, that bitch ain't a part of me
No, that bitch ain't a part of-part of-part of me"
Ligegyldigt hvordan du vender og drejer det, så er det alt bunden, især når man tænker på at det er fra manden der skrev "burden in my hand", "the day i tried to live", "Wooden Jesus","Holy Water" , 665 og 667 og jeg kunne blive ved.
Jeg håber Chris kommer tilbage og laver noget ordentligt musik, som resten af soundgarden stadig gør hver på deres måde.
13-04-09 11:26 | Besvar
Den burde ikke engang få en halv stjerne!
25-05-10 16:50 | Besvar
Se og bliv voksne og fat, at Soundgarden var dengang og nu er nu.
Hvad havde man forventet? En ny plade fra Chris Cornell som lyder 100 % som Soundgarden lød for 15 - 16 år siden?
Jeg har bestemt hørt bedre albums end dette men jeg synes faktisk der er et par gode numre iblandt også.
Hellere et album som dette fra Chris Cornell end patetiske comeback forsøg a la Guns n´ Roses.
I øvrigt har jeg også netop købt Stone Temple Pilots nye album - og det er sku heller ikke meget bedre end det her.
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.