Musikalsk og melodisk overskud for alle pengene på finurlig albumdebut

Karup-drengen Rasmus Johansen har store tanker om den excentriske britiske producer Joe Meek (1929-1967). Faktisk så store, at han har opkaldt Telestjernen efter Tornados-hittet fra ’62, Telstar – komponeret og produceret af Meek. Inspirationen fra den klassiske instrumentalrock, der i dag typisk dyrkes på surf-rock-scenen, gør Ungt Blod til et særdeles forfriskende bekendtskab. Johansens ramsaltede hverdagsberetninger fra Jyllands vilde vesten er underholdende i sig selv, men det er de sprudlende arrangementer, der gør hans albumdebut unik. Med brug af alle forhåndværende søm konstruerer Telestjernen store, klassiske popsange med inspirerede lån fra så forskellige navne som David Bowie, Allan Olsen og Dick Dale. Her er rocket drive, folkelig patos, filmiske stemninger og guldrandede melodier i så gavmilde mængder, at man kun kan kvittere med et stort, smørret grin. Ungt Blod mangler lige den sidste professionelle finish for at være decideret fremragende, men Johansens musikalske univers står forbløffende stærkt.