Maria Timm
The Plan
A:larm Music / Merger |
Udkom 30. marts 2009 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
3,75 stjerner i snit (efter 8 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Marybell Katastrophy-bassist springer ud som intelligent poptøs
Poppet og kantet. Håndspillet og elektronisk. Dansabel og (en smule) eftertænksom. Den århusianske sangerinde og sangskriver Maria Timm favner modsætningerne på sit debutalbum The Plan, og hun gør det med stil. Albummet nærmest excellerer i tre minutters popsange, hvor første omkvæd ofte er afviklet efter første minut, og som nærmest synes skræddersyet til P3 og det nærmeste dansegulv. Omvendt er The Plan fuld af fiffige detaljer som luftige leadvokaler i stormfulde højder, opfindsomme korarrangementer - ofte af Timm selv - fantasifulde mellemstykker, finurligt loopede beats, svampede keyboards og let funky passager. Maria Timm har en fortid som bassist og korsanger i The Broken Beats og en nutid som ditto i Marybell Katastrophy, og ekkoer fra især sidstnævnte indfinder sig af og til i hendes musik, men først og fremmest er Maria Timm dog sig selv. Hendes tekster udtrykker ofte ungdommelig kækhed, ikke mindst på den hitpotentielle To The Top Up Up, og at dømme efter The Plan er den eneste vej for Maria Timm da også - op.









18-05-09 18:32 | Besvar
5 stjerner herfra
14-09-09 18:14 | Besvar
pop men med våget eksperimentering og det slipper di
godt fra--- 4,5 stars
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.