Anmeldelse / Live / Søndag d. 22-03-2009 kl. 16:16

Volbeat, The Peacocks og Mustasch
Forum, København,
lørdag d. 21. marts 2009

Anmeldt af Morten Gottschalck
Foto: Jacob Dinesen

GAFFA		5 stjerner
Læserne		4,89 stjerner i snit (efter 18 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Tonsemetal og tunnelsyn

Volbeat har haft stor succes herhjemme de seneste år, blandt andet med P3-prisen og albummet "Guitar Gangsters & Cadillac Blood", som er gået platin - en nærmest uhørt bedrift i den danske heavy-verden. De fleste danskere har hørt om bandet, men det er nok de færreste som ved, at der også findes en Pokémon-figur, som hedder Volbeat. Jeg er nu ikke i tvivl om, hvem af de to Volbeats, jeg foretrækker.

Opvarmning: The Peacocks (***)
Første opvarmningsband i Forum var schweiziske The Peacocks, som spillede udmærket punkrock a la Suicide Machines møder Dead Kennedys, men kun i den ene side af scenen. Forsangeren beklagede, at hans kabel ikke var langt nok til at nå den anden ende, og Peacocks nåede da heller ikke helt ud over scenekanten. Nogle bands passer bare bedre til mindre scener.

Opvarmning: Mustasch (****)
Efter en kort pause havde vi besøg af svenske Mustasch, som præsterede bulderbøllerock med dobbeltpedal, og en karakteristisk Peter Belli-lignende vokal, blot med mere volumen og brølen. Imellem numrene forsøgte forsangeren at kommunikere med publikum på sin helt egen måde, blandt andet med ordene "Volbeat is good. We are also good." Senere i koncerten spurgte han simpelthen: "Heavy metal?" Det var komisk på en primitiv måde, men om det også var hensigten, melder historien intet om.

Mustasch havde mere format end The Peacocks, men manglede gennemslagskraft, og mens nogle af numrene var gode, var andre til at overhøre - hvis altså ikke lydmuren samtidig truede med at presse vores pandeskaller ind.

Volbeat
Da Volbeat gik på klokken 22, havde dørene været åbne i tre timer. En god portion af publikums energi var simpelthen opbrugt, og fuldemandsstemningen havde spredt sig i det rummelige Forum. Volbeat lagde lidt afslappet ud med nummeret "Guitar Gangsters & Cadillac Blood". Publikum var modtagelige og positive over for den første håndfuld numre. På det tredje nummer, "Caroline", hoppede publikum lidt med, men det var først på sjette nummer, "Sad Man's Tongue", at hele salen blev involveret. Her blev der klappet, råbt, skålet og kastet med djævletegn. Forsanger Michael Poulsen dedikerede sangen til sin far, som døde for et lille år siden.

Nye navnløse sange
Poulsen introducerede dernæst et ufærdigt nummer, som publikum skulle lege X-Factor hen over. I mine ører var det mest catchy ved nummeret det lille break, hvor der blev sunget "Wugga wugga wåå", så mon ikke vi har sangens titel lige dér? Det næste nye og unavngivne nummer var ret kort, men potent. Bryg I bare videre, drenge, I har fat i noget af det helt rigtige.

På dette tidspunkt havde bandet bevæget sig ind i den midterste del af koncerten. Der begyndte at komme mere knald på numrene, der blev skruet op for stroboskopen, og især nummeret "Mary Ann's Place", med Pernille Rosendahl på gæsteoptræden, vakte stor jubel. Da hun havde fødselsdag ved midnat, blev der også sunget fælles fødseldagssang for hende.

Fuld knald på afslutningen
Johan Olsen fra Magtens Korridorer trådte ind på scenen på "The Garden's Tale", hvilket udløste en ny hær af djævlefingre og råb. Før det forudsigelige encore fik vi nummeret "We", hvor en lille flok hunner og hanner blev hjulpet op på scenen for at synge kor og danse rundt. Det medførte jubel hele vejen rundt. Derefter blev scenen tom, og en del publikummer begyndte at luske mod udgangen - jeg tror, at de havde fået stortromme og hidsigt lysshow nok for en aften. Jeg var selv begyndt at se små pletter for øjnene. Men snart startede de blå lys over scenen igen, og vi fik tre velvalgte numre mere. Det sidste nummer blev det lidt atypiske "Still Counting", men det virkede upåklageligt. Volbeat ville ikke dukke op til det planlagte afterparty, men Poulsen takkede igen og igen (og igen) publikum, så det har været en god oplevelse begge veje.

Uden to opvarmningsbands havde Volbeat fået mere fokus, og med lidt mere show og power i starten af deres egen koncert var karakteren snildt strøget til tops. Nu blev det i stedet de forskellige gæster, som for alvor fyrede op under koncerten. Og det er også fint nok, men den slags bliver svært at arrangere på en turné i udlandet. Derfor håber jeg, at Volbeat spiller et nyt sæt kort i de kommende måneder, især når turen går til Staterne til maj.

Volbeats turné fortsætter til:

Gigantium, Aalborg – 27. marts
NRGi Arena, Århus – 28. marts