bob hund er tilbage og gudskelov for det

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at bob hund har været et længe savnet orkester i denne anmelders bog, og derfor har det været spændende at se, om de vanvittige svenskere kunne levere en værdig opfølger til den otte år gamle Stenåldern Kan Börja. Efter blot et par gennemlytninger af Folkmusik… er enhver tvivl om bandets fortsatte vitalitet og opfindsomhed gjort til skamme. Albummet brager skævt derudad, som en fjeder, der har været spændt de sidste otte år. Intensiteten fra tidligere udspil er intakt, og Thomas Öbergs skånske vokal rammer lige i hjertet som altid med desperation, humor og imponerende indlevelse.
De sidste otte ud af pladens ti numre er decideret fremragende, og selvom musikken ikke er helt så guitarbaseret som tidligere, er det stadig punket, iørefaldende og skævt. Blommor På Brinnande Fartyg er med sin underspillede energi og kvadrede afslutning et af albummets mange højdepunkter, hvoraf også førstesinglen Tinnitus I Hjärtat burde brænde sig ind i både gamle fans' og nye hundeelskeres bevidsthed. Välkomman tilbacka!