Bob Dylan: Forum, København

Bob Dylan, Forum, København

Bob Dylan: Forum, København

Anmeldt af Michael Jose Gonzalez | GAFFA

Som gårsdagens koncert i Malmö løftede sløret for, er det en velspillende udgave af Bob Dylan og band, der denne søndag aften lægger vejen forbi hovedstaden. Nærmere bestemt Forum. Da aftenens hovedperson og hans musikalske lejesvende har fundet sig til rette på scenen, fyres der op under en sejt swingende udgave af Gotta Serve Somebody, og Dylans sprøde vokal viser sig fra sin absolut bedste side.

Lyden i Forum halter lidt ved koncertens start, men det bliver heldigvis bedre under en stærk fremførelse af When I Paint My Masterpiece. Sammen med aftenens tredje sang, Watching The River Flow, er der tale om to lidt oversete numre fra Dylans mægtige bagkatalog, og det er rart at se, at de ikke forsømmes i live-sammenhæng, men tværtimod leveres med kraft og overbevisning.

Under Watching The River Flow finder Bob, der ellers har stået ved tangenterne med siden til publikum, guitaren frem og leverer en både skæv og skarp guitarsolo, der måske ikke ligefrem emmer af teknisk snilde, men som til gengæld er indædt og passer som fod i hose til den måde, Dylan bjæffende har fremført teksten på.

Rørende og dyster
På en rørende udgave af Simple Twist Of Fate er Bob tilbage ved tangenterne. Han står med siden til publikum til højre på scenen, og det er tydeligt, at det er musikken, det handler om, snarere end at se giraffen. Igennem sin karriere har Dylan med større og mindre held omarrangeret sine numre, og i aften sidder de nye udgaver af sangene indtil videre lige i skabet. Nogle får nyt liv, og andre ændrer simpelthen udtryk.

Tweedle Dee & Tweedle Dum galoperer derudad i en version, der både er mere dyster og luftig end på Love And Theft, og scenelyset kaster lange skygger fra musikerne op på det sorte bagtæppe, så der skabes en perfekt illusion om intimitet i ellers velvoksne Forum. I Believe In You er tæt på originalen, og en livlig Bob danser på det nærmeste rundt med sin mundharmonika under nummerets instrumentale del. Han bevæger sig ud midt på scenen, hvor han uden instrument i hånden synger ’Til I Fell In Love With You.

Nummeret fremføres i en eksplosiv blues-version, der ikke er helt så introvert som på Time Out Of Mind, og endnu et nummer fra omtalte album luftes, da Tryin’ To Get To Heaven trods enkelte skønhedsfejl i fremførelsen får hårene til at rejse sig i nakken. Udgaven minder her mere om originalen, end den live-fortolkning Dylan præsenterer på Tell Tale Signs, mens næste sang, It’s Alright, Ma’ (I’m Only Bleeding) låner fra Budokan-versionen.

Fløjlshandsker og huggende guitarer
Bob spytter den ordrige tekst ud og får spurgt "what else can you show me?", før belysningen dæmpes og et mylder af historiske og mytologiske skabninger stimler sammen i en fængslende Desolation Row, der giver trommerne en velfortjent pause, før de gennemtæskes i en brølende og herligt skæv Honest With Me. Herefter sænkes tempoet, og fløjlshandsken findes frem med When The Deal Goes Down.

Thunder On The Mountain raser på en gang tungt og legende af sted, mens en lidt halvtam udgave af Like A Roling Stone er den egentlige koncerts sidste nummer og aftenens eneste kvalitative dyk. Dog skal der som bekendt ekstranumre til, og selvom All Along The Watchtower er et noget forudsigeligt valg, serveres den overbevisende med huggende guitarer og medrivende energi.

Den evigt sky Dylan lader sin hat kaste en mørk skygge over ansigtet under fremførelsen af Spirit On The Water, der må siges at være et af aftenens helt store højdepunkter. Gåsehuden er umulig at ryste af sig, og nummeret bider igennem i den enkle og flotte fremførelse. Efter et ”thank you friends” og en introduktion af bandet sættes der punktum for aftenens koncert med en opdateret og usentimental udgave af Blowin’ In The Wind, der lyder mere sej og konstaterende end ungdommeligt håbefuld. 

Efter godt to timers forrygende selskab forlader den 67-årige Dylan og hans velspillende musikere scenen. Det er ingen hemmelighed, at den levende legendes live-præstationer er af yderst svingende kvalitet, men de heldige tilstedeværende i Forum denne aften var vidner til en stor koncert med en stor kunstner, der leverede en oplevelse ud over det sædvanlige. Hvis dette er gældende for alle mandens aktiviteter for tiden, er der kun yderligere grund til at se frem til Together Through Life, der, hvis nogen skulle have misset det, udkommer om en lille måned. Så bliv du kun ved med at komme på besøg fra tid til anden, Bob, og hold gerne aftenens høje niveau.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA