Jeg anbefaler en masse pangfarver, sejlersko og endnu mere strobelys!

Dette er ikke historien om, hvor meget Flo Rida blev ødelagt for mig, da jeg så Ellen og hele hendes husmorpublikum give den okay gas til Low. Det er heller ikke historien om en rap-plade med popelementer. Det er meget mere historien om en popplade med rapelementer. At Flo Rida nu rapper, er mere tilfældigt end en egentlig præmiss for, at R.O.O.T.S (Route Of Overcoming The Struggle) er endt, som den nu engang er. For når det kommer til stykket, er Flo Rida langtfra det vigtigste på sin plade, han kommer med lidt ekstra god vilje ind som nummer tre, bag melodien og omkvædet. Det er såmænd ikke nødvendigvis en kritik, for det synes jo at fungere for ham. Det, jeg kan kritisere ham for, er, at han så stadig prøver at lege rapper, og ikke bare pakker overkroppen ind i bordeaux silke og guldkæden langt væk. Men det kan han ikke, for marketingsafdelingen siger, at husmødrene godt kan lide, at han er lidt farlig. Dette er en fin generisk og helt ufarlig popplade, som der nok skal blive taget en million opvaske til. Ambitionsniveau er højt…