Dette her er lyden af en rebel, der nu arbejder for Mærsk

Der er sket meget på de godt tre et halvt år, der er gået, siden vi har hørt fra Outland, som en samlet enhed i hvert fald. Verden har fået en ny præsident, økonomien halter, Lurpak var i en periode mindre smørbar end normalt i Mellemøsten, Irak halter også, Britney var Bambi på glatis, Ungdomshuset blev revet ned, Castro gik af og så videre og så videre. Så selvom både Waqas og Isam har været ude med deres respektive soloalbum, og taget i betragtning, hvor stille der har været om Lenny, så er der rent teoretisk mange emner at tage af. Men så gør Outlandish noget, jeg troede, de havde glemt … de prøver at have det lidt sjovt. Væk er den løftede pegefinger, de anstrengte straight-to-radio ”powerballader”, alvoren næsten for alvorens skyld, og idéen om, at pop, så’n rigtig pop, er lidt som at ramme jorden, i jorden er giftig. Førstesinglen Rock All Day handler, ja stort set ikke om andet, end hvad titlen antyder … og det havde jeg ikke set komme! Især ikke fordi al snakken omkring det her album var, at Outlandish var tilbage, hvor de kommer fra. For mig betyder det poppet hiphop med etniske elementer, og en fin blanding af holdninger og sjov. Det sjove bliver indfriet. Det etniske er der stadig, men det er med langt mindre kant. Hiphoppen er siden debuten generelt blevet langt mere mainstream; sådan brugte Outland den ikke i starten, men det gør de nu. Alt det sammenholdt betyder, at selvom trioen prøver at virke lidt mere kantede, så er de faktisk blevet det modsatte. Fint afrundede og helt uden de skæve numre, der gjorde, at man vidste, der var noget ekstra inden i dem. Pop er som sagt absolut ikke et fyord, men det stemmer ikke med en titel som Sound Of A Rebel. Dette her er mere lyden af en rebel, der nu arbejder for Mærsk.