Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / DVD

Arcade Fire
Miroir Noir

Universal Music | Udkom 6. april 2009
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
5,00 stjerner i snit (efter 3 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Prøver meget, men giver for lidt

En dvd om tilblivelsen af Arcade Fires Neon Bible fra 2007 er ikke umiddelbart en god start for nye fans, og gamle fans vil nok også blive skuffede. Vi følger bandet under indspilningerne af pladen og til et par koncerter, men filmen er så fragmenteret, og fokus så løs, at den ikke bliver rigtigt tilfredsstillende i nogen af delene. Det er mere en kunstfilm end en dokumentar- eller koncertfilm, og der er underligt lidt musik på denne musik-dvd. Først til sidst på skiven optræder der to hele sange. Resten er klippet i stykker. Det bedste på skiven er bandets originale og meget charmerende vane med at spille mærkelige steder. Som at starte en koncert akustisk midt nede iblandt publikum, eller mase sig ind i en elevator og bruge elevatorens sider og afrivning af sider fra et blad som rytmeinstrumenter. Den flot indpakkede Special Edition-udgave er langt at fortrække, her finder man en bonus-disk med 10 tv-liveoptrædener, hvor især en optagelse fra BBC2 kommer til at fremstå som en charmerende intimkoncert. Men alt i alt spiller filmens afbrækkede "vi prøver lige lidt af dit og dat" dårligt op ad en plade, der virker som et samlet hele.

Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Prøv at glemme dine forventninger om en 'dokumentar'film og se den igen som et kunstværk, der supplerer og udvider Neon Bible-albummet. Den er måske lidt prætentiøs, men hey - det er kunst det her...

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.