Androgyn vokal møder nuancerig rock hos løfterige danske debutanter

Efter adskillige år i den danske undergrund og en fin ep i 2007 er The Late Parade omsider klar med debutalbummet. Gruppen har gennem årene udviklet deres udtryk fra en sart, lavmælt sadcore til en mere potent, detaljerig, behersket støjende rocklyd med hang til let kringlede, vuggende kompositioner og billedrige tekster. Omdrejningspunktet er dog stadig forsanger Rune Vigils usædvanligt lyse og meget smukke stemme, der nu får en effektiv modvægt fra bandets øvrige fire musikere på guitar, bas, trommer/slagtøj og diverse keyboards. Det fungerer fint på velskrevne sange som den episke We Will Walk Straight Through This Wall, den fremadrettede Jaguar og ballader som Our Standard-Bearer Salute og When Summer's Face Reflects In Dew. Visse steder ligger udtrykket dog lidt for tæt op ad Mew, ikke mindst på titelnummeret, helt ned til Rune Vigils betoninger i omkvædet. The Late Parade slipper dog med en advarsel, for både sangskrivning og fremførelse er generelt på et højt niveau på et løfterigt debutalbum.