Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

The Late Parade
In Chase Of Red Beads

Playground Music / Good Tape Records | Udkom 11. maj 2009
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
4,17 stjerner i snit (efter 6 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Androgyn vokal møder nuancerig rock hos løfterige danske debutanter

Efter adskillige år i den danske undergrund og en fin ep i 2007 er The Late Parade omsider klar med debutalbummet. Gruppen har gennem årene udviklet deres udtryk fra en sart, lavmælt sadcore til en mere potent, detaljerig, behersket støjende rocklyd med hang til let kringlede, vuggende kompositioner og billedrige tekster. Omdrejningspunktet er dog stadig forsanger Rune Vigils usædvanligt lyse og meget smukke stemme, der nu får en effektiv modvægt fra bandets øvrige fire musikere på guitar, bas, trommer/slagtøj og diverse keyboards. Det fungerer fint på velskrevne sange som den episke We Will Walk Straight Through This Wall, den fremadrettede Jaguar og ballader som Our Standard-Bearer Salute og When Summer's Face Reflects In Dew. Visse steder ligger udtrykket dog lidt for tæt op ad Mew, ikke mindst på titelnummeret, helt ned til Rune Vigils betoninger i omkvædet. The Late Parade slipper dog med en advarsel, for både sangskrivning og fremførelse er generelt på et højt niveau på et løfterigt debutalbum.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.