Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / DVD

Saga
Contact - Live In Munich

SPV | Udkom 17. april 2009
GAFFA
2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner
2 stjerner
Læserne
4,50 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Tynd ufrivillig morsomhed af en koncert – dvd-coveret siger det hele

Er der noget mere tåkrummende, end når forsangeren for et band med storladen lyd stopper midt i en sang for at lade publikum synge med på forudsigelige melodistykker, blot for at blive mødt af en utydelig mumlen fra tilhørerne? Nej vel? Det sker flere gange for Michael Sadler på denne Saga live-dvd, og det er simpelthen en gåde, hvorfor de progressive canadiske rockere har valgt at udsende denne halvprimitivt optagede koncert fra et mellemstort spillested i München. Laskede mænd med ærgerligt hår, der lirer guitar- og keyboardsoloer af på stribe samt en forsanger, som med svingende held forsøger at fremtvinge en patosfyldt vokal, er, hvad man får på Contact – Live In Munich. Visse steder virker det, som om de gæve canadiere helt har givet op. Det eneste positive, man kan sige om udgivelsen, er, at der er adskillige gode grin at hente, og at bandet har vedlagt en god portion ekstramateriale til de fans, der stadig holder Saga-fanen højt. Disse fans anbefales imidlertid at gå i en stor bue uden om denne udgivelse, der burde være en saga blot.

Tip en ven
5 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Jeg så dem for en del år siden på Langelandsfestivalen (ja ja, jeg ved det godt), hvor Sadler lavede samme nummer; svinge mikrofonen mod publikum, som ikke kunne teksten. Det var synd for bandet, der dog lod til at tage det med et smil. Det var en fed koncert alligevel og bestemt værd at bemærke, at de blev klappet ind på scenen igen 3 gange til ekstra numre. Hvor sidste nummer tydeligvis var noget de lige jammede sammen - det virkede ihvertfald temmelig spontant.
En skam at Sadler har valgt at forlade gruppen, da hans "patos-stemme" er en del af Sagas lyd.
Jeg vælger nu at se denne anmeldelse som et et stykke venstrehåndsarbejde og køber dvd'en alligevel.
Kvaliteten af Sagas musik har altid været i top, desværre må det erkendes de har haft en del modvind - og spec. deres dvd'er har været at svingende kvalitet.
SAGA, jeg har ikke tænkt mig at investere mere i SAGA's live udgivelser, men jeg elsker simpelthen deres første 5-6 plader, specielt "Images At Twilight", "Silent Knight" og "Worlds Apart",

det er fantastiske plader fra Symfoni-rockens storheds tidsalder, fra dengang med ELO, Supertramp, Toto og hvad de nu ellers hed de mange "store" rock bands.

Der er for mig ingen grund til grin, SAGA kunne spille uden brug af computere, det kunne de i hvert fald dengang, med eminent samspil af guitar og synthesizere, det var en fed fed lyd de havde dengang, og melodierne var utroligt melodiøse.

SAGA er for mig ren nostalgi, men skal de opleves live er det måske en idé at lytte til udgivelsen "In Transit" fra ca. 1983 eller "Worlds Apart - Revisited" udgivet for et par år siden,

SAGA var fantastiske dengang 1978-1985, dengang var der ikke nogen der grinede. I hvert fald ikke mig, vi var faktisk en hel del i gymnasiet der elskede SAGA højt og inderligt - jeg elskede ganske enkelt SAGA, og det gør jeg sådan set stadig!

Jeg kan dog godt forstå hvis denne dvd måske får smilet frem, der er trods alt gået ca. 25 år siden de var store, DENGANG, ak ja tiden går.
Kan til dels godt give anmelderen ret, da Michael Sadler ikke virker videre oplagt, men han havde jo også allerede anmeldt at han forlod bandet efter denne tour, da han hellere ville bruge tid med familien og hans baby-søn. En anden ting som irriterer mig ved dvd'en er at Sadler prøver at please sine mange tyske fans ved at snakke tysk til dem og det er bare ikke fedt at høre på.
Men nu er Sadler fortid og SAGA har fundet en ny forsanger ved navn Rob Moratti. Han synger meget anderledes end Sadler, men det er som et frisk pust. Deres nye album "The Human Condition", som udkom herhjemme d. 24. april lyder sgu helt okay og der er blevet mere plads til de andre end da Sadler var med. Jeg ser frem til at GAFFA anmelder dette album og husk så at SAGA spiller i Amager Bio d. 24. maj.

Tjek evt. nyt materiale her:
www.myspace.com/sagaca
SAGA uden frontsanger Michael Sadler er ikke SAGA efter min mening,

jeg stod af SAGA efter "Behaviour" albummet - circa 1985, jeg fik desværre aldrig set dem live.

Kun set dem live på dvd, der er en fed bootleg optagelse fra 1981. Rigtig fed koncert...
For os som har fulgt SAGA næsten fra starten af, er det noget specielt,:) og når så 1 så KARISMATISK FREMRAGENDE sanger som Michael Sadler stopper efter 30 år er det selvfølgelig forbundet med en masse følelser,:( hvilket dvd'en også tydeligt emmer af. og måske meget forståeligt. Bevares der er da nogle skønhedsfejl, som når Sadler snakker tysk, men jeg mener nu nok at publikum er meget godt med, så jeg mener at anmelderen ikke kan have noget særlig nært forhold til SAGA, eller ikke har forstået hvad denne her dvd faktisk handler om, sådan noget VRØVL, :( men nej SAGA er IKKE det samme uden Sadler, og jeg er også stået af nu, men lad os nu se hvor længe den nye holder, måske at Sadler kommer igen. :)

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.