Anmeldelse / Live / Fredag d. 17-04-2009 kl. 16:31

Allan Olsen
Solo Live Vol. 2,
mandag d. 6. april 2009

Anmeldt af Lars Löbner Jeppesen
Foto: Finn Irs

GAFFA		5 stjerner
Læserne		5,50 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Dansk fortællerkunst og sprogberigelse, når det er bedst

53-årige Allan Olsen er noget er det mest danske, vi har, ikke på den dér frikadunse-dunstende måde, men i kraft af, at han beskriver os så præcist og såre simpelt, at man helt kan blive i tvivl om, hvorvidt der skal grines eller grædes. Han kan give det bovlamme tørre tæsk og beskrive charmen i det umiddelbare. Og derfor skal man ikke snyde sig for at opleve ham live – og nu behøver man ikke engang trække i overtøjet for at opleve ham, når han er stærkest, nemlig solo. Som opfølger på sidste års live-dvd med band kommer nu halvanden time i selskab med historiefortælleren, tre akustiske guitarer og en banjo. Sættet består hovedsageligt af de obligatoriske "crowd pleasers", men der er også blevet plads til oversete perler som En Mistænkt For Meget, Mens Folk Snakker og den hjertelige En Plads I Byen. Stærkest er en flintrende fin a cappella udgave af Lille Gråspurv og selvfølgelig Taberens Søn, der stadig står som noget af det ypperste i dansk fortællerkunst. Olsen er underholdende oplagt, på den dér underspillede måde, som man sikkert skal være fra Frædshavn (så'n udtaler han det) for at besidde. Ud over sangskatten vender publikum gang på gang tilbage til Olsens koncerter for de mange morsomme beretninger mellem sangene, og vi snydes da heller ikke for at trække gevaldigt på smilebåndet her.