Tyrants And Kings
Tyrants And Kings
VME / Cope Records |
Udkom 20. april 2009 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
5,33 stjerner i snit (efter 3 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Det halve kongerige til en stilsikker debut
Der er langt til den stenede guitarrock, som The Royal Highness med skarphed praktiserede til den horisont, hvor de debuterende Tyrants & Kings nu har slået sig ned. To fjerdedele af den royale højhed Dennis Kasten og Mads Valther blev trætte af rockens altopslidende vridemaskine og det tilhørende ræs med vanviddet som eneste holdepunkt. På den selvbetitlede debut, der er del et af en trilogi, dyrker Kasten (vokal, guitar) og Valther (trommer) sammen med Jens Larsen (bas) og Rune Højmark (guitar, pedal steel) en afbalanceret form for semiakustisk roots-rock med alle countryens bedste virkemidler inden for rækkevidde. Dennis Kastens sandpapirsvokal står i fin kontrast til de livagtige arrangementer, der svinger som bare dén på Kill Me If You Can, Drink It All Away og I Wish It Was The Blues. Landevejen er støvet, natten sort som kul, og djævelen spøger på den dystre Off In The Night, der fungerer som Tyrants & Kings' svendestykke på en stilsikker debut, der må redde dem det halve kongerige.








20-04-09 15:16 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.