På velklingende men uoprivende tur med de stoiske lommepsykologer

Titlen på denne udgivelse kunne lede tankerne i retning af et bidende politisk kommentarspor fra det nu 15 år gamle Chicago-orkester. De analyserer da også i stoiske vendinger, hvordan deres hjemland har forvandlet sig i takt med, at Wal-Mart har vundet mere og mere frem. Men det er rundt regnet også så bidskt, som det bliver. Alt i alt er Wilco et ualmindelig roligt og lettere lommepsykologisk band, hvilket såmænd gør dem ganske sympatiske, men det virker samtidig lidt som en stopklods for underholdningsværdien i en film som denne, der prøver at fungere som både portrætdokumentar og koncertfilm fra bandets 2008-turné fra Oklahoma til Washington DC. Slutresultatet er ganske lidt oprivende og vil næppe fænge mange, der ikke i forvejen har dedikeret sig til Jeff Tweedy og hans band. Nuvel, visuelt set er filmen nydelig, og musikken er som altid velklingende og fuldt ud kompetent udført, og Tweedys scenesnak er et tilbagevendende højdepunkt – men samlet set er denne type udgivelser set en god tand bedre.