
Ira B. Nadel
Leonard Cohen – et liv
| GAFFAs anmeldelse: | 4 stjerner | |
| Læserne synes: |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Den jødiske mester — Fin Leonard Cohen-biografi tager os med tæt på
Det er en sine steder fremragende biografi, som litteraturprofessor ved British Columbias universitet i Vancouver, Ira B. Nadel, har begået. Temaet er Leonard Cohen, og Nadels jødiske baggrund er en fin forudsætning for at klarlægge netop Cohens opvækst som del af en prominent jødisk-canadisk familie i Montreal, og hvorfor denne er så vigtig for hele hans virke som forfatter og kunstner.
Der er dog grund til at bide mærke i, at det er en jødisk forfatter, som skriver om en kollega, ligesom han synes langt mere hjemme i forfatteren Leonard Cohen, end når det gælder Cohen i den rolle, de fleste kender bedst, nemlig som sanger og sangskriver. Og det fører altså til interessante fortalelser, selv om jeg af gode grunde ikke kan vide, om det skyldes Nadels oprindelige amerikanske udgave eller den danske oversættelse. Hvad med eksempelvis omtalen af Bob Dylans berømte togtur med et hold stjerner? Turnéen, der blev kaldt The Rolling Thunder Revue. I litteraturprofessorens udgave bliver "revue" til "review", som var det et litteraturtidsskrift, den gode Dylan havde gang i. Syret.
Men det er nu engang interessant at få en så klar jødisk synsvinkel på Cohen. For den rummer altså mange interessante detaljer, som Nadel selv må have haft med fra sin egen families diaspora, altså en insiderforståelse, som vi andre aldrig havde kunnet få med. Nadel får fremmanet alle de kendte roller hos Cohen, såsom jøden, zendyrkeren, kussetyven, selvmordspoeten og alle de andre sider, men hans historie har den slagside, at der først og fremmest dvæles ved de år, som former Cohen, samt særdeles udførligt ved forfatteren Cohen, mens der er mindre substans i historien fra og med gennembruddet med den første plade og sange som "Suzanne" og op til i dag.
Vi kommer ind over, i hvor høj grad den jødiske opvækst præger Cohen, faktisk får man indtryk af, at Leonard Cohen først og fremmest definerer sig som barn af en af de fornemmeste jødiske familier med alle de forpligtelser, ikke mindst religiøse, som de indebærer. Nadel har haft godt fat i de forskellige mentorer, ikke mindst Irving Layton, som er Cohens forbilleder og støtter, og vi kommer grundigt med i alle processer, ikke mindst omkring bøger som "Beautiful Losers" og "The Favorite Game", samt årene på den græske ø, Hydra, med sit livs Marianne. Samt i hvor høj grad de år bærer de første mange år af den musikalske karriere.
Der er også mange af de gode historier. Som da Cohen skal gå i sit idol Lorcas fodspor og tager på revolutionsferie på Cuba, eller om den gale tid i studiet med den sværtbevæbnede, utilregnelige - og nu morddømte - producer, Phil Spector. Ligesom vi er grundigt med, fra Cohen bliver introduceret til sin åndelige lærer, zenmunken Roshi, og hvordan han synes at søge tilflugt enten der, i klostret på Mount Baldy, eller i den jødiske Talmud. Samt selvfølgelig alle kvinderne. Fra Marianne Ihlen over Suzanne Elrod, den ugengældte og ulykkelige kærlighed til Nico. Samt Rebecca de Mornay og alle de andre.
Alt i alt en spændende tur rundt i Cohens univers, selv om turen - trods den korte og reviderede opdatering til det nye årtusinde - slutter for et tiår siden. En bog om en speciel kunstner, som kan anbefales både for sin dybde og forbavsende letlæste sprog.
Ira B. Nadel:
Leonard Cohen – et liv. (Oversat af Steen Fiil)
Forlaget Klim
334 sider – vejledende pris 299 kr.
Køb bogen i GAFFA Shop
-
Tindersticks og CODYVoxHall, Ã…rhus (Live)
-
30 Seconds To MarsKB Hallen, København (Live)
-
NephewScandinavian Congress Center, Århus (turnéstart) (Live)
-
GorillazPlastic Beach (CD)
-
Tokio HotelForum, København (Live)
-
Troels AbrahamsenBLCK (CD)
-
Tim ChristensenSuperior (CD)
-
Lonnie Kjer og Stefan Mørk13 Songs (CD)
-
Lamb Of GodStore Vega, København (Live)
-
TindersticksStore Vega, København (Live)





Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!