Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Mames Babegenush
Klezmer Killed The Radiostar

Calibrated | Udkom 20. april 2009
Anmeldt af Erik Barkman
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
6,00 stjerner i snit (efter 3 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Jødisk dansemusik for fuld dansk udblæsning på fin albumdebut

Klezmer er den dér heftige dansemusik, de spiller til jødiske bryllupper i Hollywood-film. Det er også en genre med stærk repræsentation her i Danmark, hvor især Channe Nussbaum arbejder på internationalt niveau. Seneste skud på stammen er Mames Babegenush – ”mors auberginesalat” på jiddish – der angiveligt går efter et friskt og rocket bud på klezmergenren. Sikkert er det, at sekstetten leverer varen med en energi og spilleglæde, der lyder mere af rockkoncert end musikmuseum. Man skal være en fælt hæmmet gojim for ikke at danse en lille kædedans med sig selv, når Mames Babegenush rigtig giver los – eksempelvis i Noch der Havdoleh eller Bessarabian Hora / Sirbas. Hvis navne som Kaizers Orchestra og Gogol Bordello kan vinde bred ørenlyd, bør der også kunne falde lidt af til et orkester som dette, der går direkte i kødet på de traditionelle toner. Men det ville ikke være nogen skade til, hvis Mames Babegenush udforskede spændingsfeltet mellem rock og klezmer endnu grundigere.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.