Boy Without God
Your Body is Your Soul

Et overvældende album fyldt til randen med modsætninger af pop, støj, folk, ydmyghed og struttende selvtillid. Åbningsnummeret holy holy little fist er muligvis den bedste sang, jeg har hørt i år. Et møde imellem noget af det bedste fra Akron/Family og Animal Collective, der med pulserende uudtalt energi holder én fast. Derefter slingrer pladen derudad med fikspunkter i singer/songwriter, saxofon, lo-fi og en brændende inderlighed. Bandet består kun af amerikansk-fødte Gabriel, der skriver sangene på guitar, og derefter topper op med orgel, perk, saxofon, elektronik og hvad der ellers passer til. Umiddelbart fungerer det bedst, jo mere lyd han putter på, men hans stemme kan også bære en del selv. En stemme, der har mere i karakter end egentlig skønhed, og får de forskellige sider af ham til at stå virkelig stærkt, og ikke lyde som noget andet. En modig demo, der viser mange sider af en mand, jeg rigtig gerne vil høre mere til. Jeg er meget spændt på koncerterne (med band) på Lades den 12. og Oure den 25. juni.