Uden Gud, men med et enormt hjerte og virkelig gode sange
Et overvældende album fyldt til randen med modsætninger af pop, støj, folk, ydmyghed og struttende selvtillid. Åbningsnummeret holy holy little fist er muligvis den bedste sang, jeg har hørt i år. Et møde imellem noget af det bedste fra Akron/Family og Animal Collective, der med pulserende uudtalt energi holder én fast. Derefter slingrer pladen derudad med fikspunkter i singer/songwriter, saxofon, lo-fi og en brændende inderlighed. Bandet består kun af amerikansk-fødte Gabriel, der skriver sangene på guitar, og derefter topper op med orgel, perk, saxofon, elektronik og hvad der ellers passer til. Umiddelbart fungerer det bedst, jo mere lyd han putter på, men hans stemme kan også bære en del selv. En stemme, der har mere i karakter end egentlig skønhed, og får de forskellige sider af ham til at stå virkelig stærkt, og ikke lyde som noget andet. En modig demo, der viser mange sider af en mand, jeg rigtig gerne vil høre mere til. Jeg er meget spændt på koncerterne (med band) på Lades den 12. og Oure den 25. juni.








01-06-09 10:32 | Besvar
http://www.boywithoutgod.com/hear/hear.html
02-06-09 12:04 | Besvar
Jeg har virkelig store forventninger til koncerten og hans til lejligheden enorme band.
03-06-09 00:54 | Besvar
Og hans naturlige stemme er jo ikke ligeså dyb som han lader som, og det gør at jeg (for one) ikke kan afkode følelserne sangteksten - noget som f.eks. Conor Oberst er god til på de tidlige Bright Eyes album.
Alt i alt er hans stemme en følelseskold (fake-)chorus... æv. Få nogle andre til at synge din musik og alt er godt! :D
PS: Tak til Tordud for link! :D
03-06-09 16:21 | Besvar
03-06-09 20:08 | Besvar
04-06-09 00:36 | Besvar
15-06-09 11:21 | Besvar
Det lyder i bedste fald middelmådigt. Er anmelderen i lommer på ham eller hvad?
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.