Støjpionerer markerer atter deres position mesterligt

Tilbage til begyndelsen. Støjpionererne Sonic Youth har om nogen genopfundet sig selv på deres 16. udspil The Eternal. Ikke blot er de tilbage på et independent-label, men også musikalsk markerer bandet, at de er tilbage ved fordums storhedstid. To velkendte kling-klang-flader, og bæstet slippes løs med et mægtigt guitarattack på Sacred Trickster med Kim Gordon i skæv, utilpasset vokal front. Anti-Orgasm fortsætter med et omkuldblæsende riff, hvor den velkendte ringende guitarsound flyder herligt ovenpå. Alt sammen hvirvelvind og komplet utæmmet. Ikke siden Sister og mesterværket Daydream Nation har bandet været så meget up-front. Her kan ingen matche Sonic Youth, der for længst har skrevet sig over i rockhistorien som et af de mest grænsesøgende bands inden for støj- og artrocken. De fremragende Antenna og Walkin' Blue viser, hvor kontrolleret bandet kan spille, men samtidig fylde lydbilledet op med dissonante tonearter. Sonic Youth har om nogen markeret sig som stilskabere. Det er The Eternal et håndfast bevis på.