Dette er nok den mest ukonkrete anmeldelse, jeg nogensinde har set! Det efterlader desværre ikke noget indtryk af albummet overhovedet...

Denne anmeldelse fortæller nok mere om dig end det gør om Emenem... HJÆLP

Enig - skidt anmeldelse.

Hold da kæft en skuffende anmeldelse.. Jeg er enig med alle overstående kommentar. Ikke ét nummer fra pladen er nævt. end ikke "We made you". Hvad sker der??

Kæft en gang bræk. Jeg kan forstå det med den totale ærlighed, og at der savnes, at høre om dét der ligger et hak længere nede, end de historier vi altid får fra Eminem, men nogen egentlig anmeldelse er det ikke, så meget som det er en takketale fra en fan der har sippet morgen-cosmos...

Jeg synes faktisk anmeldelsen var rigtig god! Da jeg selv ejer hele mandens bagkatalog og er utrolig glad for eminem som MUSIKER, ikke al mulig andet, så synes at anmeldelsen maler et virkelig godt billede af pladen. Dog som inkarneret fan, skal jeg stadig høre pladen.

All the best .

#10 - sikke noget vrøvl.

#14 - sikke noget vrøvl. Det er rimelig præcist.

Er det virkelig nødvendigt at have en anmelder til at diktere hvilke numre der er fede og hvilke der ikke er?
Synes at Christian Gruberts anmeldelse er udemærket (har aldrig læst en dårlig anmeldelse fra hans hånd). Anmeldelsen drejer sig ikke om nogle specifikke numre, men tager fat i pladen som helhed... Og gudskelov for det. Det betyder jo bare at Christian Grubert tager dig - som lytter og selvstændig kritiker - seriøst, i stedet for at give dig Bilka salgstalen...

God som dårlig anmeldelse: ANMELDERE HAR ALDRIG RET.

Hvis I er utilfredse, så skriv jeres egen anmeldelse i dette forum. Det lyder som om I alle kan gøre det bedre. Ser frem til at læse dem.

Det er godt nok en af de mest mærklige anmeldelser jeg har læst på GAFFA... Lidt Pitchfork-stil?

Anyway, anmeldelsen er rodet og lever ærligtalt ikke op til de standarder DK's musikmagasin #1 har... Det' en ommer!

Synes det er et skidt argument med at "hvis i synes det er dårligt så gør det bedre selv". Det kan man jo altid sige, så kan man jo aldrig være kritisk overfor nogen eller noget. Det er trods alt ikke os der publicere vores tekster i et stort musik magasin.

Det har trods alt været mestendels konstruktiv kritik der har været i kommentarerne (minus nogle få unødvendige ting). Og der skal der da også være plads til. Vi er jo kun interesserede i at hjælpe til at højne kvaliteten.

Jeg ved slet ikke, hvad folk snakker om, når de disser anmeldelsen. Han fortæller, at det er solidt håndværk fra Dre og at Em stadig er et monster på mikrofonen. Derfra fortæller om teksternes indhold og om nuancerne i den person, som anmeldelsen handler om. I kender jo alle sammen til Dre, når han er bedst, og i kender til Eminem, i hvert fald langt hen ad vejen. Ellers fortæller CG, hvordan tingene har ændret sig. ...Og smut så ud og lyt til cd'en, eller køb den og dan jeres egen mening. Jeg skal i hvert fald nok få den bestilt over nettet inden længe. Har hørt nogle snippets inde på Amazon, og det lød helt ærligt rimelig nice. Hans stemme er ikke tam, som jeg synes, den har været (den lyder sådan lidt "crazy"-agtig), og musikken holder...det er jeg da næsten sikker på i hvert fald.

Fantastisk album, simpelthen fantastisk.
Jeg ser mig selv som inkarneret Hip Hop fan og ved stort set alt om genren, som jeg har dedikeret største delen af mine teenage år til at udforske. Sjældent rammer mainstream kunstnere mig på samme måde som undergrunden, men der er dog enkelte tilfælde. Både Em, Nas og Jay-Z har i 2 årtier formået at skabe sig en mainstream karriere uden at kompensere for deres evner, hvilket er en sjældenhed i denne udbrændte genre rent mainstream mæssigt.

Sidste gang vi hilste på Eminem var på hans selvproduceret Encore, selvom der var flere gems af sange på CD'en såsom "Yellow Brick Road", "Mosh" og "We As Americans", gav den udtryk for at Detroits slanke skygge havde mistet lidt gnisten rent lyrisk og det kan skyldes hans træng til at udvikle sig som producer. Denne gang er han så tilbage med sit drømmehold bag sig; Dr. Dre.
Dre og Em har altid haft en helt speciel energi kombineret med deres collaborations, og denne energi er på ingen måde tabt - tværdigmod. Der har været spekulationer over hvordan Em ville klare det her comeback efter næsten 4 år uden en eneste sang, men han er vendt tilbage til sit gamle personna Slim Shady, dog i en endnu mere grotesk og makaber version.

Nu har jeg snart revet mig igennem en masse anmeldelser af denne udgivelse, og må sige at jeg er yderst skuffet. Ikke fordi at den i danske musik skrifter og diverse aviser har mødt skiven med rene 3 og 4'taller - nej fordi at anmelderne slet ikke kommer i dybden med CD'en. Jeg læser gang på gang hvordan at Em ikke er "nyskabende" nok, eller at han kører i samme spor som han gjorde for 10 år siden. Dette pisser mig virkeligt af! Jeg mener Jay-Z har siden 1996' snakket om sine drugdeals - men manden kan sku da finde ud af det! At sige Eminems content på Relapse er alt for monotont, er som at sige The Beatles lavede de samme LP'er gang på gang. Nu har mange af Eminems enorme fanskare håbet på at han ville falde tilbage på sit grimey Slim Shady shit, der hvor Eminem er bedst - når han er white boy trash der siger hvad fuck der passer ham. Rent lyrisk har han aldrig været så skarp - han har ALDRIG været så skarp! Og dem er siger andet burde overveje om dette er den rigtige genre de svømmer rundt i. Jeg har Em rangeret ved siden af legender som Rakim, GZA, Big Daddy Kane, Slick Rick, Masta Ace, Nas, Redman og Andre 3k - fordi hans rim er blandt de bedste i genren nogensinde, alt dette album ved dette er at verificere det til det yderste. Hans rim er simpelthen så skarpe, han har lagt utrolig stor vægt på sine multi syllable lines på Relapse som på "Underground" hvor hans flower over det episke beat;
"Insanity? Can it be vanity?//Where's the humanity in having a twisted fantasy//With an arm and leg amputee//Straight jacket with a hundred and eight brackets//And a strap that wraps twice around my back//Then they latch it, cut your fucking head off//And ask where you're headed off to//Get it? Headed off too?"

Så har vi et nummer som "Same Song & Dance" der med sit hypnotiske beat sætter stemningen for Slim Shady's syge fantasier om at likvidere Lindsay og Britney, ligegyldigt hvor grotesk nogle måske vil finde dette ændrer det ikke på at det fantastisk historie fortælling på sit allerhøjeste niveau, linjer som;
"But what was really going on was that I had developed a crush//I just didn't know how to tell it to her//Should I cut off one of my ears and mail it to her?//Send her pictures of my collections of skeletons or//Footage of me impaling myself on an elephant's tusk?" kan jo ikke gøre andet end at bringe et smøret smil på læben, og jeg tror netop det er dette som skræmmer mange anmeldere væk fra at give den karakter som skiven nu engang fortæller. Kan det virkeligt være rigtigt at man kan nyde at høre på mord, incest, stof misbrug og flere mord? JA! Vi ser konstant voldelige film med de samme blodige scener - og vi elsker det! Eminem har altid provokeret og vil altid gøre det.

Så er der en track som "Deja Vú" hvor han snakker utroligt ærligt om de sidste 4-5 år i hans liv er sammen med "Beautiful" - den eneste sang han har med på albummet fra den periode hvor han stadigt var på piller, "Stay Wide Awake", "Underground", "Medicine Ball" og "Insane" er noget af det bedste stof vi har hørt fra Eminem siden The Eminem Show. "Insane" som er den bizarre fortælling om hvordan han var incestoffer for sin stedfar som lille, er blevet taget utroligt bogstaveligt flere steder men seriøst - come on.. Det er sku da bare en historie han har lavet for netop at vække denne ubehagelighed inde i folk. Information skrev om denne sang; "Det er modbydeligt, hvis det er sandt, men er det også sjovt endsige relevant, hvis det ikke er?"
1st. Det er ikke sandt.. wake up call anyone?
2nd. Gu fanden er det sjovt! Og gu fanden er det relevant fordi du netop væmmes ved det og bliver nød til at stille dig selv det spørgsmål om du etisk kan have det godt med at lytte til "I was born with a dick in my brain//Yer, fucked in the head//My step-father said that I sucked in the bed//Till one night he snuck in and said//We're going out back, I want my dick sucked in the shed" - man kan dog ikke lade være med at bumpe sit hovedet til beatet med et forvirret smil på læben over det man sidder og lytter på.
I en tid hvor der er såååå meget elendigt mainstream musik i Hip Hop, personer som Soulja Boy, Flo-Rider og Lil Wayne der for resten sælger milloner af albums på at være nok den største gimmick på et crack barn der blabberer om universet, slikkepinde, penge, bitches, cars og en masse metaforer min lillebror kunne finde på, er det sku forfriskende at få Eminem tilbage og høre ham disse Christopher Reeve selvom manden er død.

Eminems flow igennem denne CD er helt utroligt, jeg har aldrig hørt så mange flows i løbet af en skive. Jeg er faktisk ikke meget for at sige dette, specielt da jeg elsker Method Man, men må nok desværre mene at Em har taget tronen som en af branchens bedste flow med det her album - det er altså over folk som Tonedeff, Andre 3k og Meth som sagt. På et track som "3 am" er hans flow tilegnet til at lyde som en sindsforvirret og skitsofren seriemorder der lige er sluppet ud fra den lukkede, dette formår han perfekt. På "My Mom" eksperimentere igen med et nyt flow, samme med "Bagpipes from Bagdhad" der for resten har et af de fedeste Dre beats jeg har hørt siden hans 2001 album, og på "Hello" har han IGEN skiftet flow til et mere stop-op agtigt flow (denne sang burde for resten have være første single hvis det stod til mig). Beatsne er som sagt alle sammen undtagen "Beautiful" produceret af Dre og det høres tydeligt. Hvert track glider perfekt ind i hinanden og som en helhed må jeg sammenligne det med RZA's tidelige arbejde med semi-concept albummene "Liquid Swords" og "Only Built for Cuban Linx" hvor han også stod for alt produktionen og formåede at sætte en lyd for henholdsvis GZA og Raekwon der har båret dem igennem deres karriere.

Denne CD er alt hvad jeg ønskede fra Em, der er præcis 2 smuttere - "Crack a Bottle" hvor 50's vers er blandt noget af hans ringeste yet, og "We Made You" som selvom den er blandt mine ynglings af Eminems første singler ("My Name Is", "The Real Slim Shady", "Without Me") passer den bare slet ikke ind i albummet. De to burde have været et bonus track og erstattes med de to sange der kommer på deluxe edition, "Careful What You Wish For" og "My Darling" som er blandt de bedste på CD'en.
Til sidst vil jeg pointere at det her album er et koncept album! Ja han snakker ikke om Obama og krigen i Irak, han snakker om mord, incest og stoffer men lad nu være med at lade det afgøre hvorvidt du føler albummet er relevant, fordi det er mere end relevant! Mest fordi det er et af de bedste mainstream udspil vi har hørt i årevis, selve lyden på albummet er fantastisk nyskabende, beats som "Same Song & Dance", "Bagpipes from Bagdahd" og den episke "Underground" er gjort på en måde som aldrig er hørt før. Eminem er tilbage i topform, han har lavet et tilbagefald (Relapse) på sin gamle Slim Shady karakter - genoplivet den i en endnu mere grotesk vej, og genfundet sin kærlighed for rim og tekster.

5/6 stjerner - en klassiker i vores tid hvor Kanye lever af auto-tune, Lil Wayne tjener penge og Fruity Loops har sin stortid i blandt talentløse teenagere.

Spot on, Janko.

Apropros bonus-sangene, så synes jeg de var lidt tamme første gang, jeg lyttede til dem, men efter at have læst teksten, så var de egentlig rigtigt fede. 'Careful what you wish for' slutter måske lidt brat, hvis man kan sige det sådan. Som du siger, burde de have byttet 'We made you' ud med begge to (eller bare 'My darling')

helt enig i Janko's anmeldelse.
kan rimene blive meget federe??
fx som "Must Be The Ganja" hvor det er helt eminemt ;)

How many people you know who can name every serial killer who ever existed in a row?/
Put 'em in chronological order beginning with Jack the Ripper/
Name the time and place from the body the bag the zipper/
Location of the woods where the body was dragged and then dumped/
The trunk that they were stuffed in the model the make the plate/
And which model which lake they found her and how they attacked the victim/
Say which murder weapon was used to do what in which one?/
Which knife and which gun, what kid what wife and which nun?/
Don't stop I like this it's fun, the fuckin' night's just begun/

Sååååå blev jeg færdig med at læse fra #27.
Det er dejligt endelig at hører en ordenlig anmeldelse fra en fan, der har været med fra starten. Jeg er yderst enig.
Der mangler bare lidt mere fokus på en af cd'ens bedste sange "Stay Wide Awake". Soon as my flow starts/ I compose art like the ghost of Mozart.
Det er jo genialt...

5/6

Super anmeldelse Janko! :)

Rart at høre noget mere dybdegående end Gruberts 20-30 linjer.