The Liberty Balance: The Liberty Balance

The Liberty Balance
The Liberty Balance

The Liberty Balance: The Liberty Balance

GAFFA

CD / Artiscope
Udgivelse D. 18.05.2009
Anmeldt af
Simon Christensen

"Loneliness for breakfast. Dinner at the same place," synger The Liberty Balance, under hvilket navn man finder sangskriver Mike H og hans partner in crime, multiinstrumentalisten Albert Raft - samt et københavnsk musikerkollektiv som backing. Meget sigende har de to spillet sammen med den senere instrumentale del af I Got You On Tape, for også her findes dybe undertoner, jazzede, langsomme, mørke hymner. Viva (We All Sing) skyder mod et dramatisk grandeur, mens den fremragende Burn My Brand udfolder sig i et roligt sangskriver- og alt. country-univers a la Iron & Wine eller Simon & Garfunkel. Harmonierne er behagelige og sammenhængende, musikaliteten og orkestreringen er overlegen. Insomnia- og ensomhedstemaerne er kun gode i glimt, for lyrikken er oftest banal og lidt for påtaget, mens Mike H og Raft nok har fundet arrangementer, men man savner udvikling af melodier og en mindre ordinær vokal. Man forstår, at Liberty Balance er en personlig mol-noir, en indadvendt rejse, men jeg kan høre mere konservatorie-præcision end hjerteblod lige nu. Debutalbummet er på et tidligt udviklingsstadium, som kan klare mere tematisk depression og mere ekscessiv vokal og kor.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA